Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

neffets Arbeide; leverer de fleste Materialier til Sandstenes og Conglomeraters Dannelse, hvilke da aller bcøæffee51 af de afkantede lose Nullestene i det opskyllede Vemb. Saaledes vedbliver Ma alien at indvirke, som en af Bevægelseskil- derne, paa vor Planets geogno stiske Forhold. Den uimod- sigelige Indflydelse af denne vor Satellit paa Lufttrykket, Nedslaget af atmosphærifke Vande og S ky-Fordel ing , vil blive behandlet i ben sidste, reent telluriste Deel af Kosmos. Mars. Planetens Diameter er kun 0,519 Dele af Jordens (trods dens allerede betydeligere Afstand fra Solen) eller 892 geogr. Mile. Banens Excentricitet 0,0932168: bøn stær- keste af de gamle Planeters næstefter Merkurs, og desaarsag tillige, saavelsom ved dens Nærhed til Jorden, mecst egnet til Keplers store Opdagelse af de planetariske elliptiske Baner. 9Z o U11 o ii5 3 efter Madler og Wilhelm Beer 24^ 37'23". Sideriske Omlobstid omkring Solen 1 Aar 321 Dage 17æ 30' 41". Marsbanens Heldning mod Jord-LCqva- toren er 24° 44' 24", Massen Tætheden i Sam-^ menligning med Jordens 0,958. Ligesom den store Tilnær- melse af den Enckefte Comet blev benyttet til at udforske Merkurs Masse, saaledes bliver ogsaa Mars's Masse en- gang at berigtige ved de Forstyrrelser, som de Nicos Comet ved samme kan komme til at live. Mars's Fladtrykt hed, som (besynderligt nok) den store Konigsberger Astronom vedvarende betvivlede, er forst erkjendt af William Herschel (1784). Angaaende denne Flad- tryktheds Qvantitet har der derimod længe herstet Uvished. Den angaves af William Herschel til -1-; efter Aragos nøjagtigere Maaling^ med en prismatist Kikkert af Rochan