Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
335' blot her af historist Interesse, da Grundene til Skuffelsen forlængst ere opdagede og laae i den mere levende Nefler af Jordlyset, som visse Dele af vor Planets Overflade kaste48 pgg Maaueils askefarvede Natside. Man har allerede oftere og vistnok medrette gjort ov- mcerksom paa, at paa Grund af Vandmangel i Maauen (ogsaa Furerne, meget smalle, fordetmeste lige Fordyb- ninger 49, ere ikte Floder) maatte man forestille sig sammes Overflade omtrent saaledes beskaffen, som Jorden har været i detts primitive, ældste Tilstand: da deri endnu var ube- dcekket af staldyrholdige Flotslag, saavelsom af de ved Ebbe og Flov virkende Kræfter, eller Strømninger udbredte Sammenhobninger af Gruusmasser. Sol- og Jord-Flodtider mangle naturligviis, hvor det flydende Ele- ment fattes; neppe svage Overstronminger af smulrede NivniKgs-Conglomerater ere tænkelige. I vore, paa Spalter fremhævede Bjergkjeder begynder man ogsaa hist og her eflerhaanden at opdage partielle Grupperinger af Horder, der danne ligesom ovale Bækkener. Hvor ganske anderledes viloe Jordoverfladen forekomme os, blottet for Flots- og Tertiær-Formationerne og Gruuslandet! Maauen opliv er og forherliget Firmamentets Ud- seende under alle Zoner mere end samtlige andre Planeter- ved sine Phaser og de hurtigere verlende Forandringer i sin relative Stilling paa Stjernehimlen; den lyser fryde- fuldt for Mennesket og (fornemmelig i Tropeverdenens Ur- ffove) for Dyrevrimlen øer.50 Ved Tiltrækningskraften, som den udover i Forbindelse med Solen, bevæger den vore Oceaner; forandrer efterhaauden ved periodist Op- skyllen Jordens Overflade og ved Flodens forstyrrende Ind- flpdelse vore Kysters Omrids; hindrer eller begunstiger Men-