Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

334 store, indesluttede Bækken. Flere af Voldfletterne ere t Virke- ligheden ikke meget mindre, thi te have fra 25 til 30 geogr. Mile i Tværmaal.^6 Derimod overskride de egentlige Ringbjerge neppe 2 til 3 Mile i Diameter. Conon i Appenninerne har 2 saadanne; og et Krater, der horer til dei lysende Laudffab Ar ist arch, skal i Vreden endog kun maale 400 Toiser t Gjenuemsnit: nøjagtig det Halve af det af mig trigonometrisk maalte Krater af Nucu - Pichiucha paa Qvitos Heiland. Idet vi her dvæle ved Sammenligninger med telluriske for os velbekjerrdte Naturphænomeuer og Storrelseforholde, er det nødvendigt at bemærke, at største Delen af Voldslet- terne og Ningbjergene i Maanen maa betragtes scm Hævnings-Kratere uden vedvarende Eruptions - Phæ- uomener, i Overecnsstemmclse med Leopold von Buchs An- tagelse. Hvad vi efter europæisk Maalestok kalde stort paa Jorden: Hævnings-Kraterne af Rocca Monfina, Palma, Te- neriffa og Santorin, forsvinder vistnok lnod Ptolemæus, Hipparch og mange andre i Maanen. Palma giver kun 3800, Santorin efter Capt. Graves nye Maaling 5200 Teneriffa i det højeste 7600 Toisers Diameter: altsaa fun 1,8 eller V6 af de to ovennævnte Hævnings-Kratere i Maanen. De smaa Kratere i Pico paa Teneriffa og Vesuv ttre til fire hundrede Fod i Diameter) vilde ueppe kunde sees med Kikkert. Det langt storre Antal, som bestaaer afNiugbserge, har in- tet Centralbjerg; og hvor et saadant findes, bestrives^ det som kuppelformet, eller fladt (Heveliu-.s, Macrobius), iike som Eruptions - Kegle med A a bn in g. De brændende Vul- kaner, fom man vil have seet paa Maanens Natside (4de Mai 1783), Lysphcenomenerne i Plato, som Bianchini 16te Aug. 1725) og Short (22de April 1751) jagttoge: omtales