Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

333 Bjergaarer, kaste ingen Skygge, og lobe med lige Lys-Inten- sitet fra Sletterne op til Holder af over tolvtusind Fod. Det meest udstrakte af tisse Straalesystemer udgaaer fra Tycho, hvor man kan stjelne over hundrede, fordetmeste nogle Mile brede, Lysstriber. Lignende Systemer, omkring Ar i st arch, Kepler, Kopernikus og Karpatherne, staae næsten alle i Forbindelse med hinanden indbyrdes. Det er vanskeligt, støttende sig paa Analogier og Induction, at gjore sig nogen Forestilling om, hvilken speciel Forandring af ©rimten (Jordbunden) det er, der bevirker disse stin- nende, fra visse Ringbjerge udgaaende, baandformige, lys- fulde Straaler. Den oftere omtalte, næsten overalt paa Maaneskiven herflende Typus af kredsformig Dannelse (Voldsletterne, som ofte omslutte Centralbjerge; de store Ringbjerge og deres Kratere, af hvilke tælles 22 i Bayer, 33 i Alba- te g tt i u s tæt sammentrængte) maatte allerede tidlig foranledige en faa dyb Tæilker som Robert Hooke til, at tilsknve en saa- dan Form Reaction fra M aa n el egem ets Indre mod dets ydre Skorpe, „Virkningen af underjordisk Ild og elastiske, gjennembrydende Dampe, ja af en Ebullition t opstigende Blærer." Forsøg med fortættede sydende Kalk- oplosninger syntes ham at stadfæste denne hans Anskuelse; og Voldkrandseue med deres Centralbjerge bleve allerede dengang sammenlignede med Formerne af LEtna, Pico paa Teneriffa, Hekla og de af Gage beskrevne Vulkaner i Mexiko.^ En ringformig Voldslette paa Maanen, sandsynligviis paa Grund af dens Størrelse, havde, som ban selv for- tæller, mindet Galilei o in Dannelsen af hele med Bjerge om- givrie Lande. Jeg har fiinbet45 et Sted, hvor han sammen- ligner hine ringförmige Voldfletter i Maanen med Böhmens