Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

343 heden mellem _2_ 03 J_. Hansen og Sir John Herschel fore- trække JL. Den allertidligste Iagttagelse af Fladtrykcheden er af Dominicus Cassini, ældre end Aaret 1666, hvilket jeg alle* rede paa et andet Sted har omtalt. Denne Omstændighed har en særegen historist Vigtighed formedelst den Indflydelse, som/ efter Sir David Brewsters skarpsindige Bemærkning, den af Cassini erkjendte Fladtrykrhed har udovet paa Newtons Ideer om Jordens Figur. Principia Philosophiae Naturalis vidne derom; men Tidsepocherne, i hvilke disse Principia og Cassinis Iagttagelse ailgaaettde Jupiters LEgvatorial- og Polar-Diameter kom for Lyset, fuiuie væffe 69 Tvivl i chro- nologist Henseende. Da Iupitersmassen, næst efter Solmassen, er det vig- tigste Element for hele Planetsystemet, faa maa dens nøjagtigere Bestemmelse betragtes som en af de folgerigeste Udviklinger af den calculatorlike Astronomie i den nyere Tid; udfunden ved Junos og Vestas Perturbationer, som ogsaa ved Jupiters Drabanternes (Elongation, navttlig ben __ 4bcé70 efter Airy (1834). Jupiters Masse er foroget i Sainmenlignittg med tid- ligere Bestemmelser, Merkurs derimod formindsket. Forste er nemlig tilligemed Massen af Jupitersdrabanterne lnedens Laplace kun angav 71 den til ,J Jupiters Notation er ifølge Airy 9£' 55' 21",3 efter Middel-Soltid. Dominicus Cassini havde forst fuilden samme 1665 mellein 9Z- 55' og O2- 56' ved Hjelp af en i mange Aar, ja indtil 1691 synlig72 Plet, med stedse lige Farve og samme Omrids. De fleste af disse Pletter cre sortere eild Striberne paa Jupiter. Men de syltes ikke at tilhore selve Planetens Overflade, da de undertiden, i Særdeleshed de nærmere ved Polerne beliggende, have givet en anden Rota- tionstid, end de i LEqvatorialegtten. Efter en meget erfaren