Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

345 vi see gjennem den klare Luft, have mindre Lys (synes dunk- lere end de meget Lys tilbagestraalende Skylag. Desaarsag verle graa (mørke) og klare Struber med hverandre; de forste fremtræde, naar Observators Vistous-Radius under smaa Vinkler falder ftjævt mod Jupiters Nand, og, betragtede gjen- ncm en storre, tættere Masse og et mere Lys reflecterende Luftlag, ere meer eller mindre morkfarvede, i Forhold til de- res Astand fra Planetens Centrum".73 Jupiters Satelliter. Allerede paa Galileis glimrenve Tid opstod den rigtige Formodning, at Jupiters un d er o r dn ed e P la n e ts y ste m i mange Tids- og Numforhold, frembød et Billede af Sol- systemet i det Smaa. Denne dengang hurtig udbredte An- ffuelse, som ogsaa den kort derpaa gjorte Opdagelse af Ve- nus-Phaserue (Februar 1G10) have bidraget meget til at for- skaffe det Kopernikanske System almindeligere Indgang. De fire Jupiters - Drabanter ere (siden den 1ste Opdagelses- Epoche?5 ved Simon Marius, den 29de December 1609) det eneste Drabantantal hos de ydre Hovedplaneter, der i næsten halvtrediehundrede Aar ikke er bleveu forøget ved nogen ny Opdagelse. Den folgende Tabel indeholder de sideriske Omlobs- tider af Jupiters Satelliter, deres Middel-Afstaude, ud- trykte som Dele af Hovedplaneteus Halvdiameter, deres Dia- metre i geozraphiske Mile og deres Masser som Dele af Iupitersmassen: