Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

31 Ved Gravitationens eller den almindelige Tyngdes Ind- flydelse, samt ved Lys og straalende Varme 9 staae vi, hvil- ket med hoi Grad af Sandsynlighed kan antages, ikke alene i Samqvem med vor Sol, men ogsaa med alle Firmamen- tets andre lysende Sole. Den vigtige Opdagelse af den Mod- stand, som et, Verdensrummet opfyldende, Fludium paa en maalelig Maade yder paa en Komet med Z^aarig Om- lobstid, har ved den noje Overeensstemmelse i de nummeriffe Forhold fuldstændigt stadfæstet sig. Slutninger, grundede paa Analogier, kunne udfylde en Deel af den vide Kloft, som ad- skiller en mathematifl Naturphilosophie's sikkre Resultater fra Anelser, rettede paa de yderste og derfor saare taagefulde og ode Grcendser af al videnffabelig Tankeudvikling. Af Verdensrummets Uendelighed, som rigtignok Aristo- teles betvivler,io folger dets Umaalelighed. Kun enkelte Dele ere blevne maalelige; og Maalningens, al vor Fatteevne overskridende, Resultater sammenstilles gjerne af dem, der finde en barnlig (for ikke at sige barnagtig) Glæde i Sammenstil- lingen af store Tal, ja vel endogsaa formene ved physiff Størrelses forbauselse- og strækopvækkende Billeder, fortrins- vis at forøge Indtrykket af det Ophøjede i de astronomiske Studier. Afstanden imellem os og Stjernen Nr. 61 i Sva- nen Udgjor 657000 Gange Jordbanens Halvmaal, og Lyset bruger noget over 10 Aar, for at gjennemlebe denne Afstand, medens det kun behover 8 Minuter 1778/1OO Secunder, for at naae fra Solen til Jorden. Ifølge en sindrig Combina- tion af photometriske Skjon11 formoder Sir John Herschel, at Stjerner, som han gjennem sit 20 Fods Teleskop formaaede at stjelne i Mælkevejens store Ring, vilde, saafremt de vare nyopstaaede lysende Verdenslegemer, have behovet henved 2000 Aar for at tilsende os den forste Lysstraale. Alle For-