Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
32 sog Paa at anftueliggjore saadanne nummeriste Forhold strande, enten paa Størrelsen af den Eenhed, hvormed de stulle maa- les, eller paa Størrelsen af det Tal, der udtrykker Maale- Eenhedens Gjentagelse. Bessel siger meget sandt12, at den Afstand, som Lyset gjennenlober i et Aar, ikke er os anstue- ligere, end den, det tilbagelægger i ti. Desuden forfeiler enhver Bestræbelse for at sandseliggjore en Størrelse, som langt overskrider alle paa Jorden tilgjængelige, stedse sin Hensigt". Tallenes, vor Fatningsevne overvældende Magt, mode vi lige- saavel i Dyrelivets mindste Organismer, som t Mælkevejens selvlysende Sole, hvilke vi kalde Firstjerner. Hvilken Masse af Polythalanner iiidefluttes efter Ehrenberg, ikke i et tyndt Kridtlag! Af den mikrostopiste Galionella dis tans indehol- der, ifolge denne store Naturforster, een Kubiktomme af den 40 Fod hoie Bjergtop af Biliner Poleerstifer, 41000 Millio- ner enkelte Dyr. Af Galionella ferruginea indeholder Ku- biktommen over 1 Billion 750000 Millioner Individer. Saadanne Skjon eller Vurderinger minde om Archimedes's Arenarius Qwa/LqLUTyg), om Sandkornene, som kunde udfylde Verdensrummet! Men minde, i sin Betragtning af Stjerne- himmelen, Indtrykkene af uudtalelige Tal og rumlige Stør- relser, af Tiden selv og lange Tidsperioder, Menneffet om sin Lidenhed, sin phpsifte Svaghed og om det Ephemere i hans Eristents; saa hæves han atter freidigt og styrkende gjennem Bevidstheden af, ved Jntelligentsens Anvendelse og lykkelige Selvudvikling, allerede at have udforffet saare Meget og saare Vigtigt af Naturens Lovmæssighed saavelsom af den sideriste Berdensordning. Naar Verdensrummene, som adsiille Hiinmellegemerne fra hinanden, ikke ere tomme14, men opfyldte med een eller- anden Materie, Hvilket ikke alene Lysets Forplantning, men