Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

33 ogsaa en særegen Maade i dets Aftagen, saavel som det, paa Omlobstiden af den Enckeske Komet modstandydende (Tangentialkraften formindftende) Med i Um og Fordunstnin- gen af talrige og mægtige Komethaler, synes at bevise; faa maae vi af Forsigtighed her strar bringe i Erindring, at ved de fortiden brugte Benævnelser: Himmelsluft, kosmisk (ikke selvlysende) Materie, og Verdens-SEther, den sidstanforte, som vi have erholdt fra den tidligste syd- og vest-asiatiske Oldtid, i Lobet af Aarhundreder ikke Uforandret har betegnet ganske de samme Ideer. Hos de indiste Natur- philosophcr horer SEtheren (åkA’sa) til Femheden (pant- schalå); d. v. s. ere eet af de fem Elementer: et Flui- dum af uendelig Fiinhed, der gjennemtrcenger Universet, hele Verdensaltet, og saavel er Livets Opvækker som Lydens Forplantnin g smiddel.15 Etymologist betyder åkå’sa ifolge Bopp „lysende, skinnende, og staaer desaarsag i sin Grundbetydning Grækernes A§cher saa nær, som lys e og brænde." Denne A§ther (czZtbfø) var efter den toniske Naturphi- losophies Dogmer, efter Anaragoras og Empedokles, aldeles forffjellig fra den egentlige, grovere (tættere), med Dunster blandede Luft (cwfø), der omgiver Jordkredsen, „og maaskee naaer indtil Maanen". Den var af ildagtig „Natur, en reen Jldluft, lpsstraalende ^0, af yderste Fiinhed (Tpndhed) og evig Klarhed." Med denne Definition stemmer fuldkom- men overeens den etymologiste Derivation af at brænde Qat&eiv), fom besynderligt nok, af Forkjærlighed for mecha- niffe Anstuelser, formedelst den i Kredslob bestandig svin- gende Bevægelse, senere hos Plato og Aristoteles ved Ord- spil gik over i en anden (tzéV -9-eiV)17. Begrebet om den hoje A§thers Fiinhed og Tyndhed, synes, saa at sige, ikke at A. v. Humboldt, Kosmos 111. 3