Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

34 have været nogen Folge af Kundskab om en reen, fra de tunge Jorddunster mere befriet Bjergluft, saalidet som om Luft- lagenes med Hoiden aftagende Tæthed. Forsaavidt de Gam- les Elementer mindre betegne Stofforstjelligheder eller Stoffer- nes atomistiske Udelelighed, end Materiens Tilstande, har Begrebet om den hoje LEther (den ildagtige Himmelluft) sin Nod i den forste og normale Modsætning af tung og let, af oven og neden, af Jord og Ild. Imellem disse Extremer ligge tvende, M idd e l - El e m en t a rti lst an - bene: Vand, nærmere den tunge Jord; Luft, nærmere den lette Ild.18 Empedokles's ZEther har, som et Verdensrummet opfyl- dende Medium, kun ved fin Fiinhed og Tyndhed Analogie med LEtheren, ved hvis Tranöversal-Svingninger den nyere Physik saa heldigen efter reen mathemalisk Tankeudvikling har forklaret Lysets Forplantning og alle dets Egenskaber (doppel Brydning, Polarisation, Jnterferents). I Aristoteles's Na- turphilosophie læres endvidere, at det ætheriske Stof gjennem- trænger alle Jordens levende Organismer, Planter og Dyr: at den i disse bliver Principet for Livsvarmen, ja selv Spi- ren til et sjæleligt Princip, søm udeilfor Sammenblanding med Legemet ansporer Mennesket til Selvvirksomhed.19 Disse Phan- tasier drage Wtheren fra det højere Verdensrum ned i den telluriske Sphære; de vise ten som en overordentlig ftin, Lu ft kredsen saavelsom de faste Legemer, continuerlig gjen- nemtrængende Substants: aldeles saaledes som den svin- gende Lys-LElher hos Huygens, Hooke og Nutidens Physi'kere. Men hvad der nærmest adskiller begge Hypotheser om A§the- ren den ældre ioniste og den nyere, fra hinanden, er den oprindelige om end af Aristoteles ikke ganske deelte Antagelse af dens Selvlysen. Empedokles's hoje Jldluft kaldes klar-