Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

347 Synlighed bliver vanskeligere, jo mere den nærmer sig Jupi- ters Centrum. Af denne, tidlig bemærkede Iagttagelse, har ' allerede Pound, Newtons og Bradleys Ven, fluttet, at Iupi- tersskiven har mindre Lys Ud mod Nanden end ved Centrum. Arago troer, at denne, af Messier gjentagne Paastand frem- byder Vanfteligheder, som forst ville kunne loses ved nye og skarpere Observationer. Jupiter er sect ganske uden Satel- liter af Mollineur i November 1681, af Sir William Her- schel den 23. Mai 1802 og tilsidst af Griesbach den 27. September 1843. En saadan Usynlighed af Satelliterne grunder sig alene paa Rummet udenom Jupiterstiven, og kommer ikke t Strid med det Theorem, at alle fire Satelli- ter aldrig samtidig kunne formørkes. Saturn. Saturns sideriske eller sande Lmlobstid er 29 Aar 166 Dage 23 Timer 16' 32"; Middel-Di am eteren 15507 geogr. Mile eller 9,022 Iorddiametre. Rotationen, ud- draget 76 af nogle dunkle Pletters Iagttagelse paa Overfladen (rundagtige Stride-Forsættelser) er lO^- 29' 17". Til en saa stor Oiudreittingshastighed svarer dens stærke Fladtrykt- hed. William Herschel bestemte deu allerede 1776 til A_; Bessel, fandt efter treaarige og flere indbyrdes overeensstem- mende Iagttagelser, i Middel-Afstanden Polar-Diametren 15",381; ZEgvatorial- Diametren 17",053; altsaa en Flad- trykthed 77 af -1^. Planetens Overflade har ligeledes baand- agtige Striber, mindre synlige, men dog uoget bredere end Jupiters. Den constameste af dem ereil graa A§gv atoria l- Stribe. Paa denne folge flere andre, men med verlende Former, hvilket tyder paa atmosphærist Oprindelse. William Herschel har ikke altid fundet dem parallele med Saturns-