Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

ringen, heller ikke naae de heelt op til Polerne. Egnen omkring Polerne viser, som er særdeles mærkværdigt, en Verel i Lys-Neflerionen, der er afhængig af Aarstiderne paa Saturn. Polar-Negionen bliver nemlig om Vinteren klarere lysende: et Tilfælde, som erindrer om den verlende Snee- Negion i Mars og allerede ikke undgik William Herschels starpe Blik. Hvad enten nu en saadan Tiltagen t Lys-In- tensiteten er at tilskrive den temporaire Fremkomst af Iis og Snee, eller en overordentlig Sammenhobning af Skyer: saa tyder det dog altid paa Virkninger af Temperatur-Forandrin- ger, paa en Atmosphære.^b Saturns Masse er allerede angivet til den lader i Forhold til Planetens uhyre Volumen (dens Diameter er 4/5 af Jupiters Diameter) slutte til en meget ringe og ud ad mod Overfladen aftagende Tæthed. Ved en ganffe homogen Tæthed (Z. af Vandets) vilde Fladtrykthcden endnu være stærkere. I Plan af dens SEqvator omgives Planeten af i det mindste tvende frit svævende, i en og samme Flade liggende, overmaade tynde Ringe. De have en storre Lys-Intensitet end Saturn selv, og den yderste Ring er endnu klarere end den tnberfte.79 Delingen af den af Huygens 1655 som en eneste mitagen80 Ning opdagedes vel allerede af Dominicus Cassini 1675, men blev forst neje beskreven af William Her- schel (1789—1792). Den yderste Ning har man efter Shorts Tid funden deelt i fler fold ig finere Striber, men disse Linier eller Striber have aldrig været rigtig constante. Ganffe nylig, i de sidste Maaneder af 1850, har Bond t Cambridge (For- enede Stater) ved en stor Refractor af Merz (med 14 Tom- mers Objectiv) den 11. November og Dawes Maidstone t England den 25. November, altsaa næsten samtidig, op-