Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

350 Iagttagelse er stadfæstet af Harding, (Struøe82, John Her- schel og South (tildeels ved mikrometriske Maalinger). Smaa periodisk ladende Forstjelligheder i Erceutricitetens Qvanti- tet, fremgaaede af Rækkerne af corresvonderende Iagttagelser af Schwabe, Harding og de Vico i Nom, grunde sig maa- ffee paa Oscillationer af Ningens Tyngdepuukt omkring Saturns Middelpunkt. Paafaldende er det, nt allerede mod Slutningen af det 17de Aarhundrede en Geistlig, Gallet i Avignon, havde forsøgt forgjæves at henledess samtidige Astronomers Opmærksomhed paa Saturns excentriske Stil- ling. Det er ved Saturns saa overmaade ringe og udad mod Overfladen aftagende Tæthed (maastee næppe % af Vandets Tæthed) meget vansteligt, at gjore sig nogen Forestilling om Planetlegemets Molecular-Tilstand eller materielle Beftaffenhed i det Hele taget; eller endog blot at afgjore, om denne Beskaffenhed forudsætter virkelig Fly- den hed, d. e. de mindste Deles lette Forstydelighed eller Stivhed (efter den saa ofte anførte Analogie as Fyrretræ, Bimpsteen, Kork eller et stivnet Fluidum, saasom Jis). Astronomen paa den Krusensternfte Expedition, Horner, kalder Saturnsringen et Sky dr ag; han mener, at Sa- turns Bjerge beftaae84 af Dampmasser og Dunstblærer; Conjectural-Astronomien har her et frit og tilladeligt Spil- lerum. Af gauffe anden Art ere de alvorlige, paa Iagttagelse og analytisk Calcul grundede Speculationer af tvende udmærkede amerikanste Astronomer, Bond og Peirce85 augaaende Muligheden af Saturnsringens Stabilitet. Begge stemme for Flydenhedens Resultat, som ogsaa for den vedvarende Foranderlighed i Skikkelse og Deelbarhed af den ydre Ring. Det Heles Sammenhold betragter Peirce som afhængig af Satelliternes Indvirkning og Stilling: fordi