Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

35! Ligevægten uden denne Afhængighed, ogsaa ved Uligheder i Ringen, ikke vilde hnine vedligeholdes. Saturns Satelliter. De fem ældste Saturnsdrabanter bleve opdagede mellem Aarene 1655 og 1684 (Titan, den 6te i Afstand, af Huy- gens; og 4 af Cassini, nemlig; Iapetus, den yderste af dem alle: Rhea, Tethys og Dione). Paa de 5 ældste Satelliter fulgte 1789 Opdagelsen af de tvende, Hovedplane- ten nærmest staaende, Mimas og Enceladus ved William Herschel. Den 7de Satellit, Hyperion, endelig, den næst- sidste t Afstand opdagedes næsten samtidigt i Sept. 1848 af Bond i Cambridge (Forenede Stater) og Lafsell i Liverpool. Den relative Størrelse og Afstands-Forholdene i dette Par- tial-System er tidligere omhandlet (Kosmos Bd. I. S. 77 og Bd. III. 313). Omlobstiderne og Middel-Afstan- dene, sidste udtrykte i Dele af Saturns Wqvatorial-Halvdia- meter, ere efter Sir John Herschels Iagttagelser paa det gode Haabs Forbjerg86 1835 og 1837 folgende: Satelliterne efter Opdagelsesliden. Satelliterne efter Afstanden. Omlsbstid. Middel-Afstand. f 1. Mimas 0D 22T 37' 22",9 3,3607 S 2. Enceladus 1 8 53 6,7 4,3125 6 3. Tethys 1 21 18 25,7 5.3396 d 4. Dione 2 17 41 8,9 6,8398 c 5. Rhea 4 12 25 10,8 9,5528 a 6. Titan 15 22 41 25,2 22,1450 h 7. Hyperion 22 12 ? 28,0000? b 8. Iapetus 79 7 53 40,4 64,3590