Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Mellem de forste fire, Saturn nærmeste Satelliter viser sig et mærkværdigt Forhold i Om lobs tid ernes C o mm eniu- rabilitet. Perioden er for den 3die Satellit (Tethys) det Dobbelte af den førstes (Mim as's); den 4fce Satellit (Di on e) har dobbelt saa stor Omlobstid som den 2den (En- celadus). Nøjagtigheden strækker sig til A af den læn- gere Periode. Dette upaaagtede Resultat blev mig allerede i November 1845 meddeelt i Breve fra Sir John Herschel. Jupiters fire Drabanter vise en vis Negelmæsughed t Af- standene : de frembyde saa temmelig nær Rækken: 3, 6, 12. Den anden er 3,6 af Jupiters Halvdiametre bort fjer net fra den 1ste; den 3die fra den 2den 5,7; den 4de fra den 3die 11,6. Den saakaldie Tmus's Lov har desuden Fries og Challis forført87 at eftervise i alle Satellit-Systemer, selv i Uranus's. Uranus. Erkjendelsen af dette Verdenslegemes Eristents, denne William Herschels store Opdagelse, har ikke blot forst forøget Antallet af de gjennem Aartusinder alene bekjendte fer Hoved- planeter og mere end fordoblet det planetariske Solgebets Diameter; men ogsaa ved de Forstyrrelser, som Uranus leed fra det længe ubekjendte Fjerne, efter 65 Aars Forlob, fort til Opdagelsen af Neptun. Uranus blev tilfældig (13de Marts 1781), ved Undersøgelsen af en liden Stjernegruppe i Tvil- lingen, kjerldt paa fill lille Skive, der under en 4G0 og 932 Gattges Forstørrelse tiltog langt mere end Tilfældet var med andre af de høsstaaende Stjerner. Ogsaa beiuærkede den skarpsindige, med alle optiske Phænomener saa fortrolige Opdager, at Lys-Jutenfuetett ved stærkere Forstørrelse aftog betydeligt hos det nye Vcrdenslegeme, medens den hos Fir- stjerner af lige (6te til 7de) Størrelse forblev den samme.