Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

353 Herschel kaldte Uranus en ßomet88 da han anmeldte dens Eristenls; forst ved de forenede Arbeider af Saron, Lerell, Laplace og Mechain, hvilke ualmindelig meget lette- des ved, at den fortjenstfulde Bode henviste (1784) til ældre Iagttagelser af dette Himmellegeme ved Tobias Mayer (1756) og Flamsteed (1690), er saavel Uranus's elliptiske Bane, som dens planetariske Elementer i det Hele, beun- dringsværdig hurtigt blevne bestemte. Uranus's Middel- Afstand fra Soleu er efter Hanseu 19,18239 eller 396 Vs Millioner geogr. Mile; deus sideriske Omlobs tid 84 Aar 5® 19$ 41 ' 30"; deus Helduing mod Ekliptiken O 0 4G' 28"; deu synlige Diameters Middelafstand fra Jorden 9",9. Dens Masse, som de forste Drabant-Iagttagelser havde angivet til -1^-, belober sig efter Lamonts Iagttagelser kun til ; derefter falder dens Tæthed mellem Jupiters og turné.89 En Fladtryklhed hos Uranus formodedes allerede af Herschel, under Anvendelsen af 800 til 2400 Ganges Forstørrelse. Efter Mäklers Maalniager i Aareae 1842 og 1843 fpncé90 den at ville falde ud til mellem -A og At de t Begyndelsen formodede tvende Ringe omkring Uranus vare optiske Bedrag, er af den altid ligesaa forsigtige som utrættelig prøvende Opdager selv bleven erkjeudt. Uranus's S a t e l l i t e r. „Uranus", siger Svullen Herschel, „er omgivet af 4, sandsynligviis af 5 eller 6 Satelliter." Disse frembyde en stor, hidtil endnu i Solsystemet ukjendt, Ejendommelighed, den nemlig: at, medens alle Satelliter (Jordens, Jupiters, Sa turns), ligesom ogsaa alle Hovedplaneter bevæge sig fra Vest til Dst, og, nogle Asteroider fraregnede, Banerne ikke ere synder- lig heldende mod Ekliptileii, staaer den næsten aldeles kredsfor- mige Bane af Uranusdrabanterne under en Vinkel af 78° 58', A. v. Humboldt, Kvsmvs. III. 23