Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

354 altsaa næsten lodret paa Ekliptiken, Drabaiiterne selv be- væge sig fra Dst til Vest. Ved Uranus's Satelliter, som ogsaa ved Saturns, maa man vel ffjelue n-ellem Række- følgen og en Optællings - Nomenclatur med Hensyn til Af- standene fra Hovedplaneten og Nækkefolgen med Hen- syn til Opdagelses-Epocherne. Af Uranus - Satel- littene bleve forst den 2den og 4de opdagede (1787) af William Herschel, derpaa (1790) den 1ste og 5te, tilsidst (1794) den 6te og 3die. I de 56 Aar, der ere forløbne siden den sidste Opdagelse af en Uranus-Satellit (den 3die), har man ofte og Urigtigen tvivlet om Eristentsen af 6 Uranusdrabanter; de sidste 20 Aars Iagttagelser have efter- haanden beviist, hvor tilforladelig den store Opdager fra Slough ogsaa har været i denne Deel af den planetariske Astronomie. Man har hidtil gjenseet den 1ste, 2den, 4de og 6te UranUs-Satellit. Maastee tor man ogsaa tilføje den 3die, efter Lafsells Iagttagelse af 6te Nov. 1848. For- medelst den store Aabning i sit Speilteleskop og den derved opnaaede Lysfylde, holdt allerede Herschel, Faderen, med sit skarpe Syn en 157 Ganges Forstørrelse, under gunstige Luft- forholde, for tilstrækkelig; Sonnen foreskriver i Almindelighed en 300 Ganges Forstørrelse i Betragtning af disse saa over- iiiaabe smaa Lysstiver (Lyspunkter). Den 2den og 4be Satellit er tidligst, sikkrest og hyppigst bleven gjenseet af Sir Johtt Herschel i Aarene 1828 til 1834 i Europa og paa det gode Haabs Forbjerg; senere af Lamont t München og Lassell i Liverpool. Den 1ste Uranus-Satellit blev opdaget af Lassell (14te Sep. til 9de Rov. 1847) og af Otto Struve (8de Octbr. til 10de Decbr. 1847), den pderste (6te) af Lamont (1ste Octbr. 1837). Endnu ikke gjenseet synes den 5te ot være, og ikke noksom tilfredsstillende den 3die ©atedit.91 De