Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Eometerne. Cometerne, som Xenokrates og Zllerandrineren Theon kalde Ly s sky er, og som efter den traditionelle gamle chal- dæiske Formening, Mpndieren Apollonius „lader periodifl fremstige af uhyre Fjerne ad laug (ordnet) Bane", danne i Solgcbetet, stjoildt underkastede Centrallegemets Tiltræknings- kraft, dog eii særege«, afsondret Gruppe af Verdenslegemer. De adskille sig fra de egentlige Planeter ikke alene ved deres Excentricitet, og hvad der endnu er væsentligere, derved at de overskjære Planetbanerne; de frembyde ogsaa en For- anderlighed i Skikkelse og en Omskiftelighed i Omrids, som hos enkelte Individer (f. Er. den af Heinft'us saa noje be- strevne Kliukenbergfle Comet fra 1744 og den Halleyfle Co- met ved sin sidste Tilsynekomst i Aaret 1835) allerede i faa <Timer er bleven bemærket. Foreild Encke, ved Beregningen af den efter ham benævnte Comet, havde i vort Solsystem paavist indre, af Plailetbanerne indesluttede Come ter ni ed kort Omlobstid, ledede dogmatiske, paa falske Analogier grundede Drømme angaaende Planeternes med Afstanden fra Solen normalt tiltagende Excentricitet, Størrelse og formindskede Tæthed til den Anskuelse: at man hiinsides Saturn vilde opdage erceutriske planetariske Verdenslegemer af uhyre Rumfang, „der vilde danne Mellemtrin imellem Platteter og Cometer; ja at ben sidste, yderste Planet allerede