Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

■360 imellem Mars og Jupiter, og nogle eller maaskee alle hine Cometer. Paa de af Analogiens Grunde, som ere tagne af Asteroidernes Taageomhylnittg, maae ifølge de nyeste Observa- tioner fuldkommen gives Afkald. Vel ere de Smaa Plane- ters Baner ikke indbyrdes parallele, de frembyde ved Pallas cndogsaa Erempel paa en ganske overordentlig stor Dane- Heldning: men, ved al Mangel paa Parallelismus imellem deres egne Baner, gjennemskjcere de dog ikke cometag- tig nogen af de ældres, d. v. s. tidligere opdagede Planeters Baner. Denne ved enhversomhelst Antagelse af en primitiv Kasteretning og Kastehastighed saa overmaade væsentlige Om- stændighed synes, forudeil Forffjellighedeil i de indre C ome- ters og de aldeles duiistlose Smaa Planeters vhysifke Beflaffenhed, at gjore dea fælleds Oprindelse af begge Slags Verdenslegemer meget usandsynlig. Ogsaa har Laplace i sitt Theorie om planetarisk Genesis af kredsende Dunstrittge omkring Solen, af hvilke Materien klodedanner sig om en Kjcerne, troet at maatte udstille Cometerne ganske fra Plane- terne: „Dans I’hypothése des zones de vapeur et d’un noyau s’accroissant par la condensation de l’atmosphére qui l’environne, les cométes sont étrangéres au syslerne planétaire.“3 Vi have allerede i Natur mal eri e gjort opmærk- som paa, hvorledes Cometerne med saa ringe Masse op- fyldte det største Num i Solgebetet; ogsaa med Hensyn til Individernes Antal (Sandsynligheds-Regningen, grundet paa ligelig Fordeling af deres Bauer, Græildser og Perrhe- lier samt paa Muligheden af deres U sy uli g h e d s f o r bl i- v e n, forer til Eristeutsett af mange Tusinde heraf) overtræffe de alle andre planetariske Verdenslegemer. Vi undtage for- sigtigen Aerolitterne eller Meteor-Asteroiderne, da deres