Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

366 Constantinopels Indtagelse (19de Mai 1453) ; og en Maane- formorkelse indtraf virkelig den 12. Mai 1454. (S. Ja- cobs i Zachs monatl. Corresp. Bd. XXIII. 1811. S. 196-202). Den Lerellfke Comets Conflict med Jupiters - Maanerne: de Perturbationer, fom denne derved har lidt, uden at ind- virke paa Maanerues Ornlobstider (Kosmos Bd. I. S. 91): ere af Le Verner nojere blevne undersøgte. Messier opdagede denne mærkværdige Comet som en svag Taageplet i Skytten den 14. Juni 1770; men 8 Dage senere lyste dens Kjærne allerede som en stjerne as anden tørrelse. For Periheliet var ingen Hale synlig, efter samme udviklede den sig ved svag Udstrømning neppe til 1 0 Længde. Lexell beregnede og fandt en elliptist Bane og Omlobstiden 5,585 Aar (56/io Aar), hvilket Burckhardt i hans fortræffelige Priisskrift fra 1806 stadfæstede. Efter Clausen har den nær- met sig Jorden (den 1. Juli 1770) indtil en Afstand af 363 Jord-Radier (311000 geogr. Miil eller 6 Maaneafstande). At Cometen ikke blev seet tidligere (Marts 1/7G) og eiheller senere (October 1781), er, i Overeensstewmelse med Lerells tidligere Formodning, analytisk godtgjort af Laplace i hans 4te Bind af Mécanique céleste fem Følge nf Perturbation fra Jupiters-Systemets Side Under Cometens store Nærhed af samme i Aarene 1767 og 1779. Le Verner finder, at ifølge en Hypothese angaaende Cometens Bane, samme endogsaa har gjenuemffaaret Satelliternes Baner; medens en anden lader Eometen forblive langt udenfor 4te Satellit.1 Molecular-Tilstanden af Cometernes faa sjældent be- grændsede Kjærne eller Hovedsaavelsom Hale, er saa me- get mere gaadefuld, som denne ikke foranlediger nogen Ctinci- lebrydning, og som der ved Aragos vigtige Opdagelse. (Kos-