Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

365 Sporgsmaal: om den forunderlige Taage fra 1783 og 1831, som bedækkede en stor Deel af vort Continent, kan have væ- ret Folge af en saadarl Sammenblanding.^ Vtedens Mængdea af deri straalende Varme, som Co- meterlie fra 1680 og 1843 modtoge i deres saa overordent- lige Solnære, blev sammenlignet med Focal-Temperaturen af et 32 Tommers Bræudspeil ^6» antager en med mig længe venskabeligt forbunden hoitsortjent Astronom,17 at „alle Co- meter uden fast Kjærne (formedelst deres overordentlig ringe Tæthed) ikke have nogen Solvarme, men kun Verdensrum- mets is Seniperatiu’." Sammenholder man de mange og paa- faldende Analogier ved Phænometterne, som efter Melloni og Forbes lysende og morte Varmekilder frembyde; saa synes det, ved den nærværende Tilstand af vore physikalske Tanke- forbindelser, vanskeligt, i Solen selv ikke at antage Processer, der ved LEthersvingninger (Belger af forffjellig Længde) fremavle straalende Lys og straalende Varme. Den formeettt- lige Formørkelse af Maatten ved en Comet t Aaret 1454, som den forste Oversætter aften byzantinske Skribent, Georg Phranza, Jesuiten Pontanus, troede at have fundet i et Münchener Manuscript, er i lang Tid bleven nævnet i mange astrono- mifte Skrifter. Denne Gjcunemgang af en Comet imellem Jord og Maane i Aaret 1454 er ligesaa feilagtig, som den af Lichtenberg paastaaede Comets fra 1770. Phranzas Cro- nika er forste Gang fuldstændig udkommet i Wien 1796, og det hedder udtrykkeligt deri: at i Verdensaaret 6962, medens en Måneformørkelse tildrog ffg, viste der sig paa sædvan- lig Maade, efter de himmelske Lyses Kreds ban er, en Comet, lignende en Taage, der kom Maanen ncer. Verdensaaret ( = 1450) er feilagtigi, idet Phranza bestemt siger, at Maanesormorkelsen og Cometeu ere blcvne seete, efter