Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

367 w os Bd. I. S. 85 og Aum. S. 42—44. Note 75—77) t Cometlyset er beviift en Lindeel af polariseret, altsaa af reflecteret Sollys. Naar de mindste Stjerner sees med Usvækket Glands gjenncm Halens dunstformige Udstrømning, ja næsten gjenncm Centrum af Halen selv, eller i det mindste i største Nærhed af samme (per Cometem non aliter quam per nubem ulteriora cernuntur; Seneca, Nat. Quaest. VII, 18): saa viser derimod Analysen nf Cometlyset t Aragos forsøg, hvilke jeg selv har bivaanet, at Dunstomhylningen til Trods for sin Tyndhed er istand til at tilbagekaste fremmed Lys;20 at disse Lerdenslegemer have „en ufuldkommen Gjennemsigtighed,21 da Lyset ikke uhindret gaaer igjennem dem. I en saa los Taagegruppe vække de enkelte Erempler paa stor Lys - Intensitet, saaledes som Corueten fra 1843, bller en Comet-Kjcernes stjerneagtige Glands saameget mere Forundring, som man antager Glaudsen alene at hidrøre fra en Reflection af Sollyset. Men skulde der hos Cometerne ikke ved Siden heraf ogsaa muligen foregaae en egen lys- frembringende Proces? De udstrømmende, fordunsteude Dele af Millioner Mile lange, kost- eller viftelignende Haler Udbrede sig i Verdens- rummet; og danne maaffee, enten selv det modstand- ydende, standsende Fluidum,22 der efterhaauden indsnævrer den Enckeffe Comets Bane: eller de blande sig med det gamle Verdens stof, søm ikke har klodedanuet sig til Him- mellegemer, eller fortættet sig til Dannelsen af de« Ring, der viser sig for os som Zodiakallys. Vi see, saa at sige lige for vore Dine, materielle Dele at forsvinde, og ahne neppe, hvor disse atter samle sig. Saa sandsynlig nu ogsaa Fortættclscn af et Verdensrummet opfyldende, gasagtigt Flui- dum (rigtigere maaffee stovagtig Masse, S.) i Nærheden