Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

377 mathematifte Vished, at Sol-Atmosphærcn ikke kan naae vi- dere end til 0/20 af Merkurs-Afstanden, den af Laplace, Schubert, Arago, Poisson og Biot forsvarede Mening: at Zodiakallyset udstraaler fra en dunstagtig, fladtrykt, frit i Verdensrummet mellem Venus- og Marsbanen kredsende Ring, under vore Iagttagelsers nærværende Tilstand, den meest tilfredsstillende. Atmosphærens yderste Grændse har ved Solen ligesom ved Saturn (et underordnet System) ikkun formaaet at udvide sig dertil, hvor det almindelige eller par- tielle Centrallegeines Attraction neje holder Centrifugalkraften i Ligevægt; hiinsides maatte Atmosphæren bortvige t Retning af Tangenten og klodedannet som kugleformige Planeter og Drabanter, eller ikke-klodedannct til Kugler, da som faste og dunftformige Ninge, fortsætte deres Lob. Ester denne Be- tragtning træder Z odia tally sets Ning t Kategorie med de planetariske Former, som ere underkastede de almindelige Dannelseslove. Ved de saa ringe Fremskridt, som denne forsomte Deel af vore astronomiske Kundstaber gjor paa Iagttagelsens Vei, har jeg lidet af fremmed eller egen Erfaring at tilføje, til hvad jeg allerede har udviklet i Naturmaleriet Vd. I. S. 112—118 og Zlnm. S. 166—73 Note 17—25; Bd. III. S. 214). Naar 22 Aar for Dominicus Cassini, hvem man i Almindelighed betegner som den forste, der har iagttaget Zodiakallyset, allerede Childrey (Caplan hos Lord Henry Sommerset) i hans 1661 udkomne Britania Baconica betegner det som et tidligere ikke bestrevet, af ham i flere Aar i Februar og t Begyndelsen af Marts sect Phænomen, hvilket han anbefaler til Astronomernes Opmærksomhed; saa maa jeg (ifølge en Bemærkning af Olbers) ogsaa nævne et Brev fra Nethmann til Tycho, af hvilket fremgaaer, at