Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Tycho allerede ved Slutningen af det 16de Aarhundrede saae Zodiakallysningen og ansaae den for en abnorm Foraars- Aftenffumring. Phænomenets paafaldende stærkere Lys-In- tensitet i Spanien, paa Kysten af Valencia og Ny-Castiliens Sletter, har, førend jeg forlod Europa, forst foranlediget mig til vedholdende Iagttagelser. Lysets Styrke, Phænome- nets Belysning, tog overrastende til, jo mere i Sydamerika og i Sydhavet jeg nærmede mig LEqvator. I Cumanas evig terre, klare Luft, i Carracas Græsstepper (Lianos), paa Qvitos Højsletter og de merikanste Soer, t Særdeleshed i Horder af otte- til tolvtusinde Fod, i hvilke jeg længere kunde opholde mig, overtraf Elaudsen Undertiden de skjon- neste Steder af Mælkevejen imellem Skibets Forstavn og Skyt- ten, eller, for at nævne Dele af vor Hemisphcere, imellem Arnen og Svanen. Men i det Hele har Zodiakallysets Glands ingenlunde syntes at vore med Observationestedets Hoide, derimod langt snarere og fornemlig at afhænge af Phænomenets indre Foranderlighed, samt af Lysprocessens storre eller min- dre Intensitet: saaledes som mine Observationer i Sydhavet vise, ved hvilke endog et Gjenffin strar efter Solens Ned- gang bemærkedes. Jeg siger fornemlig, thi jeg benæg- ter ikke Muligheden af en samtidig Indflydelse af Luftens Beskaffenhed (storre og ringere Diaphanitet) i Atmosphcerens højeste Lag, medens mine Instrumenter i de lavere Lag, aldeles ikke antydede nogen eller tvertimod gvnstige Hygro- meter-Forandringer. Fremskridt i vor Kundskab om Zodiakal- lyset ere især at vente fra Tropeegnen, hvor de meteorolo- gifte Processer naae det højeste Trin af Eensformighed eller Negelmæssighed i Forandringernes Periodicitet. Phænomenet er der pcrpetuerligt; og en omhyggelig Sammenligning af