Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

379 Iagttagelserne paa Punkter i forskjellig Høide og Under for- skjellige Localforhold, vilde ander Anvendelsen af Sandsyn- ligheds - Negningen afgjore, hvad man skal tilskrive kosmiske Lysprocesser, og hvad der hidrører fra blot meteorologiske Indflydelser. Det er oftere bleven paastaaet, at i Europa i flere paa hinanden folgende Aar næsten flet intet Zodiakallys er ble- ven sect, eller i det mindste kun meget svage Spor af samme. Skulde i saadattne Aar Lyset ogsaa i LEqvinoctial-Zonen forholdsmæssigt synes svækket? Undersøgelsen maatte imidler- tid ikke indskrænke sig til Formen af Udseendet efter Angi- velse af Afstande fra bekjendte Stjerner eller ester umiddel- bare Maalinger. Lysets Intensitet, dets Ligeartethed eller dets mulige Jutermittents (Trækninger og Flammer), dets Analyse vilde fortrinsviis være at udforske ved Hjælp af Polariskopet. Allerede Arago Annuaire pour 1836 p. 298) har hentydet paa, at sammenlignende Iagttagelser af Domini- cus Cassini maastee klart vilde paavise: „que la supposi- tion des iniermiuences de la diaphanilé atmosphérique ne sauraii: sufiire ä l’explication des variations signalées par eet Astronome." Strar efter denne store Iagttagers og hans Ven Fatio de Duilliers forste Pariser Observationer, viste sig Kjcerlig- hed til lignende Arbeider hos indiske Reisende (Pater Noel, de Bcrze og Duhalde); men enkeltstaaende Beretninger (for det meste kun stildrende Glæden over det uvante Skue) ere ubrug- bare til grundig Discussion over Foranderlighedens Aarsag. Ikke paa hurtige Reiser paa de saakaldte Verdensomseilinger, hvilket i nyere Tid den utrættelige Horners Bestræbelser vise (Zach, monatl. Corresp. Bd. X. S. 337—340), kunne Observationerne alvorligt fore til Resultat. Kun et fleeraa-