Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

384 Anaxagoras efter Theophrast (Stob. Ec log. phy s. lib. I. Pag. 560), bevæge sig endnu andre merke Legemer, som ogsaa kunne frembringe Maaneformorkelser (Diog. Laert. II- 12; Ori genes, Ph ilos op hum. Cap. 8). Endnu tydeligere, og ligeledes mere bevæget af Indtrykket af det store Aerolithnevfald, udtrykker Diogenes fra Apollonia, der, om han end ikke var nogen Discipel af Anaximenes dog sandsynlige» tilhorer en Tidsepoche imellem Anaxagoras og Democritus, sig om Verdensbygmngen. Efter ham „be- væge", hvilket jeg allerede paa andet Sted har ailfort, ^til- ligemed synlige Stjerner sig ogsaa usynlige (merke) Steen- masser, som desaarsag forblive os ubekjendte. SiLstnævttte falde undertiden ned paa Jorden og udslukkes: saaledes som det er skeet ved deu store St een-Stjerne, som er faldet ved LEgos Potamoi." (Stob. Eclog. p. 508.)5 Den „Mening hos nogle WlMere^ om Jldmeteorer (Stjerneskud og Avrolither), som Plutarch i Lysanders Lev- net (Cap. 12) omstændeligt udvikler, er aldeles den samme som den kretenslste Diogenes's. „Stjerneskud, hedder det der, „ere ikke den himmelske Ilds Udkastninger eller Afflydninger, som, naar de fortune i vor Luftkreds, udslukkes efter Antæn- delsen; de ere meget mere en Udkastning og et Nedfald af himmelske Legemer: paa den Maade, at de nedslynges ifølge et G i v en-eft e r (et momentant Ophor) af Svin g- f raften."6 Angaaeude denne Anskuelse om Verdensbyguin- gen, om Antagelsen af morke Verdenslegemer, som nedfalde paa vor Jord, forefinde vi intet Spor i den gamle jouiste Skoles Lære, fra Thales og Hippo lige indtil Empedokles. Indtrykket af Naturbegivenheden i den 78de Olympiade sy- nes mærkeligen at have fremkaldt Ideerne om Nedfaldet af merke Masser. Hos den sildige Pseudo - Plutarch Plac. I.