Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

385 13) læse vi kun: at Milesieren Thales ansaae Himmellege- merne for jordiske (telluriffe) og ildag lige Legemer øWdty '/.at fynvQa)“ Den tidligere jonistePhysiologies Bestræbelser vare rettede paa at Udforste Tingenes Urgrund, Fremstaaelse ved Blanding, gradvise Forandring og Stoffer- nes Overgange i hinanden; paa Tilblivelsens Processer ved Stivning eller Fortyndniug. Himinelsphærens Omsving (Notation) „som fastholder Jorden i Midtpunktet", omtaler allerede Empedokles som en virksom bevægende kosmisk Kraft. Da i disse forste Antydninger til phystkalfie SEchertheorier, IldlUften, ja selve Ilden fremstiller Varmens Erpansiv- kraft; saa knyttede sig til LEcherens hoje Negion, Forestillin- gen om det virksomme, Klippestykker fra Jorden bortrivende, Omsving. Derfor kalder Aristoteles Meteor. I, 339 Bekker) 2Etheren „det i evig Bevægelse værende Legeme, ligeledes det nærmeste Substratum for Bevægelse; og soger etymo- logiffe Grunde8 for denne Paastand. Og desaarsag finde vi i Lysanders Biographie: „at Ophoret af Svingkraften soraarsager de himmelske Legemers Nedfald; ligesom ogsaa paa andet Sted, hvor Plutarch aabenbart hentyder til Anaragoras's eller Apollonieren Diogenes's Meninger (de facie in orbe Lunae pag. 923) han opstiller den Paa- stand: at Maanen, saasnart dens Svingkraft ophorte, vilde salde til Jorden ligesom Stenen i Slyngens Saaledes see vi t denne Lignelse, under Antagelse af et centrifu- galt Omsving, som Empedokles erkjendte i Himmelkuglens (tilsyneladende) Omdreining, efterhaanden en Centripe- talkraft at optræde som ideal Modsælning. Denne Kraft betegttes særftilt og tydeligere af den skarpsindigste blandt alle Aristoteles's Forklarere, Simplicius (pag. 491, Bekker). Han vil forklare Verdenslegemernes Ikke-Nedfalden der- A. v. Humboldt, Kosmos. III. 25