Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

36 mere Maanes, forfkjellige Stillinger skulde have nogen Indfly- delse paa Jordmagnetismen. Jordens magnetiste Polaritet viser ikke Modsætninger, der referere sig til Solen, og som bemcerkeligt- b afficere Jevndognspunkternes Fremrykning. Kun den mærkværdige drejende eller svingende Bevægelse i den Halleysie Komets udstrømmende Lyskegle, hvilket Bessel ob- serverede fra den 12te til den 22de October 1835 samt for- sogte at tyde, havde overbeviist denne store Astronom om Til- værelsen af en Pol ar kraft, „om Virkningen af en Kraft, der maa være betydelig forskjellig fra Gravitationen eller Solens almindelige tiltrækkende Kraft, fordi de Dele af Ko- meten, som danne Halen, tyde paa Virkningen af en, Sol- legemet 24 iboende, frastødende Kraft". Ogsaa den pragtfulde Komet fra 1744, som Heinsius har besirevet, gav min hen- sovede Ven Anledning til lignende Førmodninger. For mindre problematist end de elektro-magnetiste Phce- n øm en er i Verdensrummet ansees Virkningerne af den straa- lende Varme. Verdensrummets Temperatur er, ifolge Fourier og Poisson, Resultatet af Solens og alle Himmel- legemers Varmestraaling, formindflet ved den Absorbtion, som Varmen lider, idet den gjennemlober^ det „med LEther" fyldte Num. Denne Stjerne varme omtales allerede gjen- tagne Gange hos de Gamle (hos Grækerne og Romerne26): ikke alene fordi Stjernerne, ifolge en almindelig herskende Forudsætning, henhore til den ildagtige LEthers Region; men ogsaa fordi de selv ansaaes at være af en ildagtig Wur27, ja efter den af Aristarch fra Samos fremsatte Lære ere Fir- stjernerne og Solen af een og samme Natur. I den nyeste Tid er ved de tvende store franste Malhematikere, som vi nys have nævnet, Interessen for den omtrentlige Bestemmelse af Temperaturen i Verdensrummene, saameget mere levende