Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
407 helet, og Forklaringen af de complicerede Himmelphcenome- ner henhøre ikke til dette Værks Plan. Den physiske Verdens- bestrivelse fortæller, hvad der opfylder og organisk opliver Verdensrummet t begge Sphcerer af uranologiffe og tellu- rifte Forhold. Den dvæler ved de Udfundne Naturlove, og behandler dem som tilvundne Kjendsgjerningrr, som umiddel- bare Folger af empirisk Induction. Dette Værk over Kos- mos turde ikke, for at blive udforligt indenfor passende Erændser og i ikke altfor stor Udstrækning, forsoge paa theo- retisk at begrunde Phænomenernes Sammenhæng. Med denne Indskrænkning t den foresatte Plan, har jeg i Kos- mos's astronomiske Bind anvendt desto mere Flid paa de enkelte Kjendsgjerninger og paa deres Anordning. Fra Be- tragtningen af Verdensrummet, dets Temperatur, Graden af dets Gjennemsigtighed, og det modstræbende (standsende) Me- dium, som opfylder samme; er jeg gaaet over til det natur- lige og teleskopiske Seen, til Synligheds Grændsen, til Ly- sets Hastighed med Hensyn til dets Kilder, til den ufuld- komne Maalning af Lys-Intensiteten, til de nye opliste Mid- ler til at sijelne imellem directe og reflecteret Lys. Dernæst folge: Firstjernehimlen; de nummeriste Angivelser af de paa samme selvlysende Sole, forsaavidt deres Position er bestemt; deres sandsynlige Fordeling; de foranderlige Stjerner, hvis Forandringer gjentage sig i velmaalte Perioder; Firstjerner- nes egne Bevægelse; Antagelsen af mørfe Verdenslegemer og deres Indflydelse paa Bevægelsen ved Dobbeltstjerner; Taagepleiterne, forsaavidt disse ikke ere fjerne, og meget tætte Stjernesvcerme. Overgangen fra den sideriste Deel af Uranologien, fra Firstjernehimlen, til vort Solsystem er kun en Overgang fra det Universelle til det Særegne. 3 Dobbeltstjernernes Classe