Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

408 bevæge sig selvlysende Verdenslegemer omkring et fælleds Tyngdepunkt; i vort Solsystem, der er sammensat af me- get heterogeue Elementer, kredse merke Verdenslegemer om- kring et selvlyseude, eller rettere atter omkring et fælleds Tyngdepunkt, der til forstjellige Tider ligger i eller Udenfor Centrallegemet. Solgebetets enkelte Led ere af ulige Natur; mere forskjelligartet end man i Aarhundreder var berettiget til at troe. De ere: Hoved- og Biplaneter; iblandt Hovedpla- neterne en Gruppe, hvis Baner gjennemffjærer hinanden; en utallig Skare af Cometer; Zodiakallysets Ring; og med megen Sandsynlighed de periodiske Meteor-Asteroider. Endnu staaer tilbage, som factiske Relationer at anføre de tre store af Kevler opdagede Love for den planeiariste Bevægelse. Forste Lov; eihvert planetarisk Legemes Bane er en Ellipse, i hvis ene Brændpunkt Solen befinder sig. Anden Lov: i lige Tider beskriver ethvert planetarist Le- geme ligestore Sectorer omkring Solen. Tredie Lov: Qva- drattallene af to Planeters Omlebstider forholde sig som Kubiktallene af deres Middel-Afstande. Den anden Lov kaldes undertiden den forste, fordi den tidligere blev ubfuntft. (Kepler, Astronomia nova, sen Physica coelestis, trad i ta commentariis de motibus stellae Martis, ex obsers. Tycho- nis Brahi elaborala, 1609; samml. cap. XL. med cap. LIX). Begge de forste Love vilde finde Anvendelse, om der end kun gaves et eneste planetarist Legeme; den tredie og vig- tigste, som blev opdaget nitten Aar senere, fængfler to Planeters Bevægelse til een Lov. (Maiiuscriptet til Harmonice Mundi, som Udkom 1619, var allerede fuldendt den 27. Mai 1618.) Naar end i Begyndelsen of det 17de Aarhundrede Lo- vene for Planet-Bevægelsen empirisk Udfandtes; naar New-