Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

409 ton forst afslørede den Krafts af hvis Virkning Keplers Love ere at betragte som en nødvendig Folge: saa har derimod Slutningen af det 18de Aarhundrede, ved de nye Veje, som den forbedrede Infinitesimal-Regning aabnede til Udgrun- delsen af astronomifle Sandheder, havt den Fortjeneste, at have paaviist Planet-Systemets Stabilitet. Hoved- elemettterne for denne Stabilitet ere: Uforauderligheden af Planetbanernes store Are, beviist af Laplace (1773 og 1783), Lagrange og Poisson; den lange periodiske i snævre Grcendser indesluttede Forandring i to mægtige solfjerne Planeters, Ju- piters og Saturus Excentricitet; Fordelingen af Masserne, hvorved er at bemærke, at selv Jupiters ikkun udgjor 1/iod.s af det altbeherstende Centrallegemes Masse; endelig den Indretning: at alle Planeter i Solsystemet, efter en evig Skabelsesplan og efter Naturen af deres Fremstaaeu, bevæge sig translatorifl og roterende i een og samme Retning; at dette skeer i Baner med ringe og lidet sig forandrende Ellip- sitet, i Planer med ikke stor Forskjel i Inclination; at man for Planeternes Omlobstider ikke har nogen fælleds (rational) Maalestok. Disse Planeternes Stabilitets-Elementer, der ligeledes indeholde Grunden til deres Stabilitet og Livsva- righed, ere knyttede til Betingelsen af g j en sid i g Verelvirluing i en indre afsluttet Kreds. Ophæves ved Tiltrædelsen af et udenfra kommende, hidtil ikke til Planetsystemet hen- horende Verdenslegeme, hille Betingelser (Laplace Expos, du Sysl, du Monde p. 309 og 391), saa fan naturligviis herme Forstyrrelse, fom Følge af nye Tiltrækningskræfter eller af et Stod, blive fordærvelig for det Bestaaende, indtil der endelig efter lange Conflicter, atter vil have dannet sig en anden Ligevægt. En Eomets Ankomst ad hyperbols? Bane, fra stort Fjerne, kan, om end Mangelen af Masse tænkes er-