Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
fait indépendaiite de l’étendue o ti de la vitesse ries ondulations.1,1
Arago, Haandskrifter fra 1849. <Samml. ogfaa Annual re pour
18-12 p. 333—336. Længden af LpSbolgen i LElheren og Svingnin-
gernes Hastighed bestemme Farvestraalernes Charaktecr. Til Violet, den
meest refrangible Straale hore 662; til Nødt, den mindst refrangible
Straale (ved storste Bølgelængde), kun 45l Billion Svingninger i
Secundet.
55 ((g. 73) „J’ai prouvé, il y a bien des années, par des obser-
vations direcles que les rayons des étoiles vers lesquelles la Terre
marche, cl les rayons des étoiles dont la Terre s’éloigne, se rérractent
exactement de la mérne quantité. Un lel resultat ne pent se conciliet-
avec la théorie de remission qn’å Paide d’une addition importante
å faire å celle théorie: il faul admcttre que les corps lumineux émet-
tcnt des rayons de toutes les vitesses, et que les seuls rayons d’une
vitesse déterminée sont visibles, qu’eux seuls pröduisent dans l’oeil )a
sensation de lumiére. Dans la théorie de l’émission, le rouge, le
jaune, le veil, le bleu, le violet solaires sont respectivement accoin-
pagnés de rayons pareils, rnais obscurs par défaut ou par exces de
vitesse. A plus de vitesse correspond nne moindre infraction, comme
moins de vitesse entratne unc réfraclion plus grande. Ainsi cha-
que layon rouge visible esl accompagné de rayons obscurs de la mérne
nature, qui se réfractent les uns phis, les autres moins qne lui: ainsi
il existe des rayons dans les stries n oir es de la portion rouge
du spectre ; la mérne chose doit étre admise des stries situées dans les
portions jaunes, vertes, bleues et violettes.“ Arago i Comptes
rendus de l'Acad. des Sciences T. XVI. 1843 p. 404. (Smml.
ogsaa T. VIII. 18^0 p. 326 og Poisson, TrailédeMécanique éd.
2 1833 T. l, § 168). Ifølge Undulations - Theoriens Anfluelser ud-
sende Stjernerne Bolger af uendelig forstjellige transversale Oscilla-
tions-Hastigheder.
56 (S. ^3.) Wheatstone i Philos. Transact, of the
Royal Soc. for 1834 p. 589 og 59l. Af de i dennne Afhandling be-
stredne Forsøg syncs at folge, at det menneskelige Die er istand til at
fornemme Lpsphænomener (p.591) „hvis Varighed er indskrænket til
en Milliondeel af et Secund." Angaaende den i Texten omtalte Hy-
pothese, hvorefter Sollyset er analogt med vort Polarlys, s. Sir John
Herschel, Results of Astron. Ob serv, at the Cape of Good
Hope 1847 p. 351. Den skarpsindige Anvendelse af et ved Breguct
forbedret Wheatstonest Dreinings-Apparat, for at afgjore imellem Emis-
sions- og Undulations-Theorien, hvorvidt ifølge den forste Lyset gaaer
hurtigere, ifølge den anden derimod langsommere gjennem Vand end
gjennem Luft, har Arago allerede omtalt i Compies rendus T.
3*