Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

36 VIL 1838 p. 956. (Samml. Comptcs rendus pour 1850 T. XXX. p. 489-495 og 556.) 57 (@. 7-5.) Steinl-eil i Schumachers Astr. Nachr. Nr. 679 (1849) S. 97—100; Walker i Proceedings of Ihc Ame- rican Philosophical Society Vol. V. p 128. (Samml. ældre Forslag af Pouillet i Comptcs ren dus T. XIX. p. 1386). Endnu nyere sindrige Forsøg af Mitschel, Director for Observatoriet i Cincin- nati (G0ulds Astr. Journal Dec. 1849 p. 3: on the velocity of the electr. wave), og as Fizeau samt Gounelle i Paris (April 1850), fjerne sig samtidigt fra Wheatstones og Walkers Resultater. Paafal- dende Differentier med Hensyn til Ledningen gjennem Jern og Kobber udviste Forsøgene i Comptcs ren dus T. XXX p. 439. 58 75.) Poggendorsf i hans Annaler Bd. LXXI1I. 1848 S. 337 og Pouillet, Comptcs rendus 1. XXX. p. 501. 59 (S. 75.) Nieß i Poggend. Ann. Bd. 78. S. 433. — Om det mellemliggende Jordsmons ikke-ledende Egenskab s. de vigtige For- løg af Guillemin sur le couranl dans une pile isolée el sans com- munication entre Ies poles i Comptcs rendus T. XXIX. p. 521.) „Quand on remplace un fil par la terre dans les lélégraphes éleclri- ques, la teire seit plutöt de reservoir commun que de moyen d’union entre les deux extrémilés du fil.11 60 (S. 76.) Madler, Astr. S. 380. Laplace efter Moi- gno, Repertoire d’Optique modernes 1847 T. I. p. 72; ,,Scion la théoric de Pémission on croit pouvoir démontier que si le diametre d'une ét oile fixe serail 250 foix phis grand que celui du soleil, sa densilé restant la méme, (’attraction excrcée å sa surface délruirait la quaniité de mouvement de la molécule lumineuse émise, de sorte qu'elle serail invisible å de grandes distances.111 Naar man med Wil- liam Herschel tilsiriver Arkturus en tilsyneladende Diameter af 0",l; saa følger af denne Antagelse, at det virkelige Tværmaal af denne Stjerne kun er 11 Gange større env vor Sols (Kosmos Bd. 1. S. 1-22 og Anm. S. 76). Ifølge de ovenstaaende Betragtninger over den ene af Aarsagerue til Jkke-Lysnen vilde ved Verdenslegemernes meget forflsellige Dimensioner ogsaa Lys-Hastigheden være forfljellig, hvilket Observationerne hidtil ingenlunde have stadfæstet. (Arago i Comp- tes ion du s T. VIII. p. 326: „les expéiiences sur l'égale déx iation prismatique des étoiles vers IcsqucIIcs la terre niaiche ou dont cllc s’éloisne, rend compie de l’egalite de > ilesse apparente des rayons de toutes les étoiles “) 61 (S. 77.) Eratosthenes Catasterismi ed. Schaubach 1795 og Eratosthcnica ed. God. Bernhardy l822 p. 110—116. Beskrivelsen stjoelner imellem Stjernerne ka/ungovs tpfydkovs) og djiavQovs (cap. 2, 11, 41). Ligeledes Ptolemceus; hos ham refererer