Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

37 sig ol cifiÖQtjMToi kun til de Stjerner, som ikke formelig hore til noget Stjernebillede. 62 (S. 78) Ptol. Almag. ed. Halm a T. II. p. 40 og i Era- tosth. C a ta s t. cap. 22 pag. 18: tj Js zai r, ctQ-ny avanTog oqctTai, (hd d'$ vfiffkcod'ovg GVGTQoif ijq dozn tiOiv öqäo&ai. Lige- ledes Geminus, Phaen. (ed. Hilder. 1590) p. 46. 63 (S. 78.) Kosmos Bd. 11. S. 301 og Anm. S. 113Note63. 64 (S. 78.) MuhamedisAlfragani Chrono logica et As tr. Element a 1590 cap. XXIV. p. 118 65 (S. 79.) Nogle Haandskrifter af Almagest hentyde ogsaa paa saadanne Underafdelinger eller Mellemclasser, da de tilfoje Ordene p.tf.Z(ov eller Ikdcomv til Størrelse-Bestemmelserne (Cod. Paris. No. 2389). Tycho udtrykle denne Forhøjelse eller Formindflelse ved Punkter- 66 (S. 79.) Sir John Herschel, Outi, of Astr. p. 520—527. 67 (@. 80.) Dette er Anvendelsen af Speilsertanten for at be- stemme Stjernernes Lysstyrke, af hvilken jeg under Troperne har betjent inig endnu mere end af de Diaphragmer, som Borda havde anbefalet mig. Jeg begyndte dette Arbeide under Cumanas ftssune Himmel, og fort- satte det senere indtil 1803 i den sydlige Hemisphcere under mindre gunstige Forhold paa Andcs's Hoiflette og paa Sydhav-Kpsterne ved Guayaquil. Jeg havde dannet mig en vilkaarlig Skala, i hvilken jeg satte Sirius, som den meest glimrende Firstjerne = 100; Stjernerne as lste Størrelse imellem 100 og 80, af 2den Størrelse imellem 80 og 60, af 3cte Størrelse imellem 60 og 45, af 4be imellem 45 og 30, af 5te imellem 30 og 20. I Særdeleshed mynstrede jeg Stjernebillederne Skibet og Tranen, i hvilke jeg troede at finde Forandringer siden La- cailles Tid. Det syntes mig, ester at jeg med Omhyggelighed havde continueret Vurderingerne og idet jeg benyttede andre Stjerner som Mellemled, at Sirius var saa meget lysstærkere end Kanopus, som « Centauri er lpsstccrkere end Achernar. Mine Tal kunne paa Grund af ovennævnte Classification ingenlunde umiddelbart sam- menlignes med dem, som Sir John Herschel allerede siden 1838 har offentliggjort. (S. min Recueil d'O bserv. a s t r. Vol. I. p. LXX1 og Relat. hist, du Voy. a u x Regions equin. T. I. p. 518 og 624; endvidere Let tre de Mr. Humboldt å Mr. Schumacher en févr. 1839, i Astr. Nachr. No. 374.) I dette Brev hedder det: „Mr. Arago, qui possédc des moyens photométriques enliéremcnt dilTérents de ceux qui ont été publiés jusqn’ici, m’avait rassuré sut- la pattie des crreuts qui pouvaient proven ir du changement d’incli- naison d’un mi ro ir cniamé sur la face intérieure. II biåme 4’aillcurs le principe de ma mélhode et le regarde comme peu susceptible de perfeciionnement, non seuiemenl å cause de la différence des angles entre l’etoile vue di rede tn en l et celle qui est arnenée par inflexion,