Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

62 1 (S. 186.) Paa spanske Skibe i Sydhavet har jeg hos Matro- serne forefundet den Tro, at man forinden forste Qvarteer vil kunne bestemme Maanens Alder, naar man betragter Maanefliven gjennem et vævet Stykke Silketoi og tæller Billedernes Mangfoldighed; - et Phcenomen altsaa as Diffractionen ved fine Spalter. 43 (©. 106) Outlines § 816. Arago har i Kikkerten bragt Aldebarans salste Tværmaal til at vore fra 4- til 15« ved at ind- snævre (formindske) Objectives. 44 (S. 407.) Delambre, Hist, de l’Astr. moderne T. I* p. 193; Arago, Annuaire 1842 p. 366. 45 (S. 107.) „Minute and very close companions the severest tests which can be applied to a telescope“: Outlines § 837. Samml. ogsaa Sir John Herschel, Capreise p. 29 og Arago { Annuaire pour 1834 p 302—805. Iblandt de planetariske Ver- denslegemer kunne til Provelse af stærkt forstorrende optiske Instru- menters Lysstyrke tjene: den Iste og 4de, af Lasset og Otto Struve 1847 igjen sete Uranusdrabanter; begge de inderste og den 7de Sa- turnsdrabant (Mimas, Enceladus og Bonds Hyperion); den af Lafsell fundne Neptunsmaane. Jndtrcengelsen i Himmelrummenes Dybder foranledigede Bacon paa et veltalende Sted til Galileis Roes, hvil- ken han feilagtigen tilskrev Kikkertens Opfindelse, at sammenligne denne (Jntrængningen) med Skibe, som fore Menneskene paa et ube- kjendt Ocean, „ut propiora exercere possint cum coelestibus com- mercia.“ Works of Francis Bacon 1740 Vol. I. Novum Orga- no n p. 361 • 46 (S. 108.) „Udtrykket wrdxtgfa, som Ptolemæus, i sit Cata- log, for de af ham nævnte 6 Stjerner eensformigt betjener sig af, betegner en ringe Grad as Overgang fra ildguult til ildrodt; det betyder altsaa, nøjagtigt talt, ildrsdligt. De øvrige Fixstjerner synes han i Almindelighed (Almag. Vin, 3, ed. Halma T. IL p. 94) at give Prædikatet x«^Sv§, ildguul. K^qos er efter Galenus (Mcth. med. 12) et blegt Ildrødt, som spiller i det Gule. Gellius sammen- lianer Ordet med melinus, der efter Servius betyder saa meget som gilvus og fulvus. Da Sirius af Seneca (Nat Quacst. l, 1) kaldes rovere end Mars, og samme horer til de Stjerner, som i Alma- gest kaldes vTioziQQoi, saa kan det ikke være nogen Tvivl underkastet, at Ordet betyder en Fremhersien eller i det Mindste en vis Andeel af rode Straaler. Paastanden at Bcflaffenhedsordet noiztkos, som Ara- tus v. 327 tillægger Sirius, af Cicero skulde være oversat ved ru- lilus, er feilagtig. Cicero siger rigtignok v. 348: Namque pedes sabler rutilo cum lumine claret Fervidus ille Canis stcllarum luce icfulgens; men rutilo cum lumine er ikke en Oversættelse af Tiorzikog, men