Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

44 Brændpunkt udspændte Traade, hvilket forst gav dens An- vendelse sit egentlige uskatterlige Værd, opfandtes forst ser Aar senere, menlig 1640, af den unge talentfulde Gascoignes Omfatter, som jeg nys har anført, den teleskopiske Seen, Erkjenden og Maalen kun 240 Aar af vor astronomiste Viden; saa tælle vi, Uden at tale om Thaldæerne, A§gyp- terne og Ehineferne, alene fra Timocharis og Aristillus^ iud- til Galilceis Opdagelser, over nitten Aarhundreder, i hvilke Himmellegemernes Stilling og Lob jagttoges med uvæbnet O je. Ved de mange forstyrrende Aarsager, som Culturens Fremskridt og Jdeekredsens Udvidelse t denne lange Periode have været underkastede hos de Folkefærd, der boe omkring Middelhavets Basin, saa maa man forbauses over den Kund- flab, som Hipparch og Ptolomceus have havt angaaenve Prce- cessionen, Planeternes forviklede Baner, Maanens tvende be- tydeligste Ujævnheder i sin Bevægelse og Stjernernes Posi- tion; endvidere over det Indblik, som Kopernicus har havt i det sande Verdenssystem og Tycho de Breche med Hemyn til den praktiske Astronomies Fremstridt og forbedrede Me- thode: og alt dette for Kikkertens Opfindelse, eller almindeligen udtrykt, for den teleskopiske Seen. Lange Ror, som efter al Sandsynlighed allerede de Gamle, idetmindste med Vished de arabiske Astronomer, have betjent sig af, for- bedre at visere langs Dioptere eller Spalteaabuinger, kunde vistnok forege Observationernes Skarphed noget. Abul-Has- san taler meget bestemt om det Nor, i hvis Endeaabninger Ocular- og Objectiv-Dioptere vare befæstede; denne Indret- ning blev ogsaa benyttet paa det cif Hulagu grundede Ob- servalorium i Meragha. Naar Seen igjennem Nor letter Stjernernes Gjenfinden paa Himlen i Aftenskumringen, og naar Stjerner ved at betragtes gjennem Ror blive tidligere