Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

45 synlige for Ojet end uden dette Middel; saa ligger Grunden, som allerede Arago har bemærket, deri, at det til Djet tæt holdte Ror afholder en stor Deel af det forstyrrende diffuse Lys (af rayons perlurbateurs) i de Luftlag, som ligge imellem Stjernen og dette. Paa samme Maade forhindrer Noret ogsaa Sideindtrykket af det svage Lys, som de smaa Luftdele modtage fra Firmamentets samtlige Stjerner. Lys- billedets Intensitet og Stjernens Størrelse tage tilsyneladende til. I et meget emenderet og ligesaa meget omtvistet Sted hos Strabo, hvor der tales om Befluen gjennem Nor, næv- nes udtrykkeligen „Stjernernes Udvidede Størrelse", seilag- tigen som Virkning af Straalebrydningen.^ Fra hvilken Kilde end Lyset kommer, fra Solen som Sollys, eller reflecteret fra Planeterne, fra Firstjernerne, fra tröstet Træ eller som Product af de lysende Ormes Livsvirk- somhed: overalt viser det de samme Brydningsforhold.6 Men forstjellige Lyskilders prismatiste Farvebilleder (Spectra) vise en Forskjellighed i Beliggenheden af de morke Linier (rajes du spectre), som opdagedes af Wollaston 1808, og hvis Be- liggenhed Fraunhofer 12 Aar senere med saa hoi Grad af Nøjagtighed har bestemt. Naar denne allerede talte 600 morke Linier (egentligen aabne Steder, Afbrydelser, mang- lende Dele i Farvebilledet), saa steg i Sir David Brewsters stjonne Forsog med Qvcelstof-Orpd (Salpetersyrlings-Luft) disse til over 2000. Man havde bemærket, at der til visse Aars- tider manglede bestemte Linier i Farvebilledet; men Brewster har paaviist, at dette Phænomen ikkun er en Folge af So- lens forstjellige Høide og af Lysstraalernes forstjellige Absorb- tion ved at passere en ftørre eller ringere Deel af Atmosphæ- ren. I de forstjellige Farvebilleder, som det fra Maanen, Venus, Mars og Skyerne tilbagekastede Lys frembrin-