Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

46 ger, erkjender man, hvilket øgsaa maatte formodes, alle Sol- spectrets Ejendommeligheder. Derimod ere de mørke Linier i Spectret af Sirius's Lys forskjellig fra det, som Lyset af Kastor eller de andre Firstjerner give. Kastor viser endog andre Linier end Pollur og Procyon. Amici har stadfæstet disse allerede af Fraunhofer antydede Forstjelligheder og ftarp- sindigen gjort opmærksom paa, at ved Firstjerner af fortiden eens, aldeles hvidt Lys, de dunkle Linier t deres Farvebilleder ingenlunde ere de samme. Her er endnu en viid og vigtig Mark til fremtidige Undersøgelser aaben7 for at adskille det sikkert Udfundne fra det mere Tilfældige, fra Luftlagenes ab- sorberende Virkning. Vi maae endnu her nævne et andet Phænomen, hvor- ved Lyskildens specifiste Ejendommelighed yttrer en mægtig Indflydelse. Lyset af glodende, faste Legemer, og Lyset af den elektrisie Gnist vise store Forstjelligheder med Hensyn til Tal- let og Beliggenheden af de morke Wollastonske Linier. Jfolge Wheatstones mærkelige Forsog med Rotationsspeile, stal Ly- set af Rivnings-Elektriciteten i det Mindste have en i Forhold som 3 til 2 storre Hastighed end Sollyset, altsaa i eet Secund tilbagelægge fulde 20980 geographiste Mile mere end dette. Det nye Liv, som gjennemtrcengte alle Optikens Dele, da 1808 den nedgaaende Sols, fra Vinduerne i Palais du Luxembourg, tilbagekastede Lys ledede den skarpsindige Ma- lus til hans vigtige Opdagelse» af Polarisationen, har, ved en dybere Udgrunden af den dobbelte Brydning, af den sædvanlige (Huygenste) og farvede Polarisation, af Jnter- ferentsen og Diffractionen, frembudt Forsteren Uventede Mid- ler, til at stjcelne9 directe fra reflekteret Lys, til en dybere Erkjenden af Sollegemets og dets lysende Omhyldnings 10 ■