Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

S am ml. Kosmos Bd. I Argelander p. a. St. og Astr. S. 403. 78 1. S. 118. (Mäkler, S. 42; Mädler, Een- 27 (S. 182.) Samml. om Forholdet af Egenbevægelsens Stør- relse til de meest klartflinnende Stjerners Nærhed. Struve, Stell, comp. Mensurae mier o m. p. CLX1V. 28 (@. 183.) @aOarptConnaissance des temps pour 1830 p. 56-69 og p. 163-171, samt Struve p. a. St. CLXIV. 29 (S. 181.) Kosmos Bd 1. S. 119—120. 30 (S. 184.) Mädler, Astronomie S. 414. 31 (S. 184.) Arag0 har (Annuaire pour 1812 p. 383) først gjort opmærksom paa dette mærkværdige Sted hos Bradley. Samml. i samme Annuaire Afsnittet om hele Solsystemets Translation p. 389—399. 32 sS. 185.) Ifølge et Brev til mig, s. Schum. Astr. Nachr. Nr. 622 S. 348. 33 (S. 185.) Galloway on the Motion of the Solar- System i Philos. Transact. 1847 p. 98. 34 (S. 187.) Hvilken Værdi man kan tillægge saadanne Anskuelser omhandler Argelander i Skriftet: über die eigene Bewegung desSo n neu syste in s, hergeleitetaus dereigenenBewegung der Sterne, 1837 S. 39. 35 (S. 188.) Astr. S. 400). 36 (S. 188.) tralsonne S. 9 3- 1 (S. 188.) Argelander p. a. St. Astr. Nachr. Nr. 566. Jkke ledet ved nummeriste Undersøgelser, men isolge phantasierige Ahnclser, havde allerede tidligt Kant erklæret Si- rius, og Lambert Taagepletten i Orions Belte for Centrallegemet i vort Stjernelag. Struve, Astr. stell, p. 17 no. 19. 38 (S. 188.) Mädler, Astr. S. 380, 400, 407 og 414; hans Centralsonne 1846 S. 44—47; hans Untersuchungen üb er die Firsteru-Systeme Th. II. 1818 S. 1 S3—185. Alcpones Position for Aaret 1840 er: RA. 51° 30', Decl. 53° 36'.) Var Alcyones Parallare virkelig O-,0065; saa vilde dens Asstand udgjore 31 Vs Millioner af Jordbanens Halvmaal, den vilde altsaa være 50 Gange længere end efter Bessels ældste Bestemmelse Afstanden af Dobbeltstjernen 61 Cygni er fundet Lyset, som i 8' 18",2 kommer fra Solen til Jorden, vilde da behove 500 Aar fra Alcyone til Jorden. Grækernes Phantasie tiltalede de vilde Vurderinger af Faldhoider. I Hesiod us's Theogonia v. 722—725 hedder det om Titanernes Nedstyrtning i Tartarus: „naar en Jern-Ambolt engang i ni Dage og Ncetter faldt ned fra Himlen, saa vilde den paa den tiende komme til Jorven___" Faldhøjden i 777(300 Tivssekunder svarer for den faldende Amboldt til 77356 geogr. Miil (beregnet as Dr. Galle, og hvorved der er taget S. 43 samt i Schu m.