Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

79 Hensyn til Jordens meget aftagende Tiltrækningskraft i plauctariste Af- stande) altsaa det P/s dobbelte af Maanens Afstand fra Jorden. Men efter Ilias 1, 592 faldt Hephæstos allerede i een Dag ned paa Lem- nos, „og aandeve herefter endnu lidet." Længden af den fra Olympen til Jorden nedhængende Kjæte, ved hvilken Guderne skulde forsøge at drage Zeus ned (Ilias Vin. 18), er ikke angivet; man har herved nemlig ikke villet give et Billede af Himlens Hoide, men af Jupiters Krast og Almagt. 39 (g. 188.) Samml. de of Peters reifte Tvivl i Schum. Astr. Nachr. 1849 S- 661 og Sir John Herschel i Outlines of A sir. p. 589: „In the present defective state of our knowlegde respec- ting the proper motion of the smaller stars, we cannot but regard all attempts of the kind as to a certain extern premature, though by no means to be discouraged as forerunners of something more decisive.11 1 (S. 189.) Samml. Kosmos Bd. l- S. 120—121. (Struve über Doppelsterne nach Dorpater M icrometer-Mefsungen von 1824 bis 1837 S. H.) 2 (S. 190 ) Kosmos Bd HL ©. 46—50, famt 105—107. Som mærkværdige Beviser paa skarpe Syusorganer, maae endnu anføres, at Keplers Leerer Möstlin, med blotte Vine stjelne i Svvstjernen 14, og allerede nogle af de Gamle 9 Stierner i samme. (Mädler, Unters, über die Fixstern-Systeme Th. IL S. 36.) 3 (©. loo.) Kosmos Bd. HL S. 118. Ogsaa l)r. Gregory fra Edinburg anbefaler 1675 (altsaa 33 Aar efter Galileis Dov) den samme parallactifle Methode; samml. Thomas Birch, Hist, of the Royal S o c. Vol. HL 1757 p. 225. Bradley (1718) hentyder paa denne Methode ved Slutningen af hans berømte Afhandling om Nutationen. 4 (S. 191.) Mädler, Astr. S. 477. 5 (g. 191.) Arag 0 i Annuaire pour 1842 p. 400. 6 (S. 191.) An Inquiry into the probable Parallax and M a g n i tud e of the fixed Stars, from the quantity of Ligth which they afford us, and the particular circumstances of their situation, by the Rev. John Michel; i Phil. Transact. Vol. LVII. p. -234—2'51. n (S. 192.) JohnMichell p. a. St. p. 238: „If it should her- eafter be found, that any of the stars have others revolving about them (for no satellites by a borrowed light could possibly be visible), we should then ha\e the means of discovering...“ Han negter i Hele Dis- cusionen, at den ene as de kredsende Stjerner skulde kunne være en mork, fremuied Lys reflecterende Planet, fordi begge trods det store Fl'erne ere os synlige. Han sammenligner begges Tæthed, hvoraf han kal- der den ene the Central star, med Tætheden as vor ^2vl, og refererer Ordet Satellit kun paa Jdcen af Omkredsningen, paa Jveen om en