Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

105 Pez, Scri pløres rerum Austriacarum Lips. 1721, T. 1. p. 458. 1547 den 23, 24 og 25 April, alsaa een Dag for og een Dag efter Slaget ved Mühlbach, i hvilket Churfyrft Johann Friedrich blev tagen til Fange. Kepler siger i Paralipom. ad Vitellium, quibus Astronoiniae pars optica traditur, 1604 p. 259: refcrt Gemma, pater et films, anno 1547 ante conllictum Caroli V cum Saxoniae Duce Solern per tres dies ceu sanguine perfusum comparuisse, ut etiam stellae pleraeque in nicridie con- spicereniur. (Ligesaadan Kepler de Stella nova in Ser- pen tario p. 113). Angaaende selve Aarsagen er han meget i Tvivl: „Solis lumen ob causas quasdam sublimes hcbctari___ maafkee har virket materia cometica latins sparsa. A arsag en kunde ikke have ligget i vor Atmosphære da man saae Stjerner ved Middag." Schnurrer (Chronik der Seuchen Th. U. S- 93) antager trods Stjernerne, at det har været Brandtaage, fordi Keiser Carl V for Slaget beklagede sig over at: sember nebulae dcnsilate infestari, quotics si bi curn hoste pugnandum sit.1,1 (Lambert. Horlens, ri e bel lo german, lib. VI. P. 182). 23 (G, 263.) Allerede Horreb ow (Basis Astron omi a c 1735 § 226) betjener sig af samme Udtryk. Sollyset er ester ham „et per- petit er ligt i Sol-Dunstkredsen foregaaende Nordlys, frem- bragt ved virksomme magnetiske Kræfter (s. Hanow i Joh. Dan. Titius, gemeinnützige Abhandlungen über natürliche Dinge 1768 S. 102). L4 (S. 265.) Arago i Mémoires des sciences mathem. et p h y s. de 1 ’Institut de France, An née 1811 Partie 1. p. 118; Mathieu i Delambre, Hist, de l’Astr. au 18eme si ccle p. 351 og 652; Fourier, Eloge de William Herschel i Mein, de I’In stitut T. VI. Armee 1823 (Par. 1827) p. LXXH. Det er lige- ledes mærkværdigt, og Beviis for en ftor Ligeartethed i Lysets Na- tur, hvad enten betle udgaacr fra Solskivens Nand eller dens Centrum, at, ifolge et sindrigt Forsog af Forbes, under Solformørkelsen i Aaret 1836, et af Nandstraalerne alene dannet Spectrum med Hensyn tit An- tal og Beliggenhed af de mørke Linier eller Striber, som vise sig deri, var aldeles identisk med det, som udspringer af Lyset fra den fulde Sol- skive. Naar der i Sollyset mangler Straaler af hvis Brydbarhed, saa ere de altsaa vel ikke, saaledes som Sir David Brewster, formoder, gaaede tabt i Sol-Atmosphæren selv: fordi Straalerne fra Randen, der gsen- nemsii'cere et meget tykkere Lag, frembringe samme morke Linier. (For- bes i Lom pies rendus T. II. 1836 p. 576.) Jeg sammenstiller ved Slutningen af denne Note Alt, hvad jeg i Aaret 1847 har samlet af Aragos Haand skrifter: