Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
des. Galle troer endog med blotte Djne, ved meget klar Luft, at kunne skjeldne € og 5 Lyrce, hvis indbyrdes Afstand ikkun er 31/a Minut, og dette fordi de begge ere af 4de Størrelse. Overstraalingen af den nære Planets Glands er ogsaa Hovedaarsagen til, at Jupiterödrabanterne, hvilke dog ikke alle, som man ofte paastaaer, have en Lysglands sva- rende til Stjernen af 5te Størrelse, blive usynlige for det blotte Vje. Ifolge nyere Skjon og Sammenligninger med nær- liggende Stjerner, som min Ven, Dr. Galle, har anstillet, er den tredie Drabant, den klareste, maaskee af 5te til 6te Stor- reife, medens de andre ved en afverlende Klarhed svare til Stjerner of 6te og 7de Størrelse. Ikkun enkelte Erempler anføres, hvor Personer af et overordentligt skarpt Syn, d. e. saadanne, som med blotte Dine tydeligen stjeldne Stjerner, der ere svagere end 6te Størrelse, have seet enkelte Jupiters- drabanter uden Kikkert. Angular-Afstanden imellem den tre- dje, overordentlig klare Drabant, og Planetens Centrum er 4' 42"; imellem den fjerde, som kun er 1/6 mindre end den storste, 8' 16": og alle Jupitersmaaner have, som Arago paastaaer16, paa lige Overflade undertiden et intensivere Lys end Planeten; medens de Undertiden projicere sig paa Jupiter som graae Pletter, hvilket nyere Iagt- tagelser have paaviist. De tildækkende Straaler og Ha- ler, der forekomme vort Vje som udgaaende fra Plane- terne og Firstjernerne, og som fra Menneskehedens tidligste Tider i billedlige Fremstillinger, i Særdeleshed hos A§gyp- terne, betegnede Himmellegemernes Glands (Hassenfratz er- klærer dem for Bræudlinier, intersections de deux causti- ques, paa Kryftallindsen), have i det Mindste en Længde af 5 til 6 Minuter. „Billedet af Stjernerne, saaledcs som det viser sig for A . v. Humbvldt, Kosmos III. .