Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

50 tet blotte Aje, er forstørret ved divergerende Straaler, og indtager ved denne Udbredelse et større Num paa Nethinden, end naar det vilde være concentreret i et enkelt Punkt. Nerveindtrykket er svagere. En meget reet Stjerneklyngc, i hvilken alle de enkelte Stjerner neppe ere af 7de Størrelse, kan derimod blive synlig for det uvæbnede Dje derved, at Bille- derne af de mange enkelte Stjerner lægge sig over hinanden paa Nethinden, hvorved ethvert sensibelt Punkt as samme t forøget Grad afficeres, ligesom ved et concentreret Billede."^ Selv Kikkerter og Teleskoper give, om end t langt rin- gere Grad, dog ogsaa Stjernerne en usand, fa etisk Diame- ter. Men ifølge William Herschels^ sijønne Undersøgelser aftager saadant tilsyneladende Tværmaal med Forsterrelsens tiltagende Krast. Him siarpsindige Iagttager skattede den synlige Diameter af Vega i Lyren ved den uhyre Forstørrelse af 6500 Gange endnu til O",36. Ved terrestriske Gjenstande bestemmer ikke alene Gjenstandens Belysning, men ogsaa dens Form, Størrelsen af den mindst mulige Synsvinkel for det uvæbnede Dje. Allerede Adams har meget rigtigen bemærket, at en lang tynd Stang er i meget længere Afstand synlig end et Qvadrat, hvis Side er lig Stangens Tværmaal. En Snor seer man længere end et Punkt (en Kredsflade), om end begge have samme Diameter. Arago bar ved Vinkelmaaling af fjerne Lynafledere, der vare synlige fra Pariser-Observa- toriet, underkastet Iudflydelsen af Formen (Billedernes Om- rids) en stor Mængde Maalinger. I at bestemme den mindst mulige optiske Synsvinkel, under hvilken terrestriske Objecter ere kjendelige for det blotte Dje, have Fremsiridtene siden Robert Hookes Tid, der endnu strængt fastsatte et heelt Minut; indtil Tobias Mayer, som fordrede 34" for en sort Plet paa hvidt Papir; ja indtil LeeUwenhroks Spindevævs-