Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

132 sills (LX, 26; ed. Sturz T. III. p. 779), der udforlig besijæstiger sig med Maaneformorkelserne overhovedet, og tillige meget med saadanne mærkværdige Edicter af Keiser Claudius, der iorudforkyndte den formørkede Deels Dimensioner, giør opmærksom paa M a an en s saa forstjellige Colorit under Conjnnclionen. „Stor', siger han (LXV, 11; T. IV. p 185 Sturz), blev Forvirringen i VeteUius's Leir ved den i samme Nat indirædende Formørkelse. Dog ikke saameget Formørkelsen i og for sig, omendstjøudt denne ved manglende Aanvsrolighed kunde synes ulykkedeiyveiide nok, som langt mere den Omstændighed, at Maa- nen spillede i blovrodt, sort og andre sørgelige Farver, opfyldte L jcelen med bange Bekymringer." 30 (S. 326.) Schröter, selen otopo graphische Fragmente Th. 1. 1791 S. 668, Th. 11. 1802 S. 52. 31 (S. 326.) Bessel über eine a n g en o m m en e A tm o sphäre des Mondes, i Schumachers Astr. Nachr. No. 263 S. 416— 420. Samml. ogsaa Beer og Mädler, der Mond § 83 og 107, S. 133 og 153; saavelsom Arago i A n n u a I r e pour 1816 p. 346— 353. Det saa ofte anførte, fra den bedre eller flettere Erkjenten af smaa Overflade-Skikkelser hidledte Beviis for Vnkellghlden af en Maaneluft, cg af den i Dalene omkringdragende Maanetaage er det sletteste as alle, paa Grund af den stedse afvcxlende Befiaffenhed (Formorkning og Opklaring) af vor egen Atmosphceres ovre Luftlag. Betragtninger over Skikkelsen af et Maanehorn ved Solformørkelsen den 5. September 1793 havde ogsaa allerede ladet William Herschel afgjorende yttre sig imod Antagelsen af en Maaiie-Atmosphocre (Philos. Transact. Vol. LXXX1V. p. 167). 33 (@. 326.) Mädler i Schumachers Jahrbuch für 1840 S. 188. 34 (S. 326.) Sir John Herschel (Outlines p. 247) gjør opmærksom paa Indtrædelsen af saadanne Dobbeltstjerner, som formedelst den store Nærhed af de Individer, hvoraf de bestaae, ikke kunne adstilles i Kikkerten. 35 (S. 327.) Plateau sur 1 ’ I r radiation, i M é ni. de l’A c a d. royale des Sciences et Belles-Lettres de Bruxelles T. XI. p. 142, og Ergänzungsband til Poggendorsfs Anna- ler 1842 S. 79—128, 193—232 og 405 443. „Den sandsynlige Aarsag til Irradiationen er en ved Lyset vakt Sensibilitet, som for- planter sig paa Nethinden lidt ud over Billedets Omrids. 36 (S. 327.) Arago i C o m pies rendus T. VI1I. 1839 p. 713 og 883. ,,Les phénoméncs d’irradialion signalcs par Mr. Plateau sont regardés par Mr. Arago comme les eflels des aberrations de réfrangibililé et de sphériciié de l’oeil, combines avec l’indislinction de la vision, conséquence des circonsiances dans lesquelles les observa-