Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

133 teurs se sont placés. Des mesures exactes prises sur des disqties noirs å fond blåne et des disques blancs å fond noir, qui étaient places au Palais du Luxembourg, visibles a l’Observatoire, n’ont pas indiqué les elTets de Pirradiation.“ 36 (S. 327 ) PlUt. Moral ed Wyttenb- T. IV. p. 786—789. Athos's Skygge, som ogsaa den Reisende Pierre Belon har feet (Observations de singularités trouvées en Gréce, Asie etc. 1554, livre I chap. 25), traf den af Malm støbte Ko paa Torvet i Byen Myrine paa Lemnos. 37 (S. 328.) Vidnesbyrd for Sikkerheden af disse fire Gienstande s. Beer og Madler, der Mond S. 241, 3 V, 191 og 290. Man behøver neppe at bringe i Erindring, at Alt, hvad der angaaer Maanens Topographie, er laant af begge mine Venners fortræffelige Værk: af hvilke den anden Wilhelm Beer, blev kun altfor tidlig os berøvet. Til lettere Orientering maa anbefales det stjonne Over- sigtsblad som Mäoler udgav 1837, altsaa tre Aar efter det store, af 4 Blade bestaaende Maanekort. 38 (S. 328.) Plut. de facie in or.be Lu na c p. 726—729 Wyttenb. Dette Sted er tillige ikke uden Jntereese for den gamle Geographie; s. Humboldt, Examen critique de I'hist, de la Géogr. T' I. p. 145. Angaaende andre Meninger hos de Gamle s. Anaxagoras og Democritus i Plut. de plac. Philos, n. 25; Parme- nides i Stob. p. 419, 453, 516 og 563 ed. Heeren; Schneider, Eclogae physicae Vol. 1. p. 433—443. (Eiter et meget mærk- værdigt Sted hos Plutarch i Nicias's Levnetsbestrivelse cap. 42 har Anaxagoras selv, der kaldte „den bjergrige Maane en anren Jord," udkastet en Tegning af Maanefliven; samml. ogsaa Origines Philo- sophumena cap. 8, ed Mülleri 1851 p. 14.) — Jeg blev meget forundret, da jeg engang i Paris viste en meget dannet Perser fra Ispahan, som vistnok aldrig havde læst en græsk Bog, Maane- pletterne gjennem en stor Kikkert, og han nu an'orte den i Texten nævnte Hypothese af Agesianar o in Speilingen, som meget udbredt i hans Fædreland. „Hvad vi see der i Maanensagde Perseren, „ere vi selv, det er et Kaart af vor Joro." En Interlocutor af den Plu- tarchifle Maane-Samtale vilde ikke have udtrykt sig anderledes. — Naar der paa den luft- og vandtomme Maane kunde tænkes Menu ester som Beboere, saa vilde for disse paa den næsten sorte Dagshimmel, i 14 Gange større Flade, end ben, som Fuldmaanen tilvender os: den roterende Jord med dens Pletter vise sig som et Verdenskaart og navnlig stedse paa samme Sted. Vor Atmosphære med sine vexlende Skymasser vilde forovrigt være noget hindrende for det geographiste Studium og utyreliggjore Continenternes Omrids. (Tils. dog ville vi her tilfoie den Kjendsgserniug, at Billedet af Jordens Overflade sees med en forunderlig