Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Klarhed fra Luftbaloner, naar ellers ingen Skper eller Dunster ere tilstede og at det Lpstab, som Jordens Billede lider, sect fra lodret Heide ikke lader sig sammenligne med det, som finder Sted langs med Jordens Overflade. S.) Samml. Madlers Astr. S. 169 og John Herschel, Outlines § 436. 39 (S. 329.) Beer og Mädler S. 273. 40 (S. 330.) Schumachers Jahrb. für 1841 S. 170. 41 (S. 331.) Mädler, Astr. S. 166. 42 (S. 331.) Himalayas og (hidtil!) hele Jordens højeste Tinde, Kinchin-junga, efter Waughs nyere Maaling 4406 Toiser eller 28178 engelske Fov (1,16 as en geogr. Miil); højeste Tinde paa Maane- bjergene efter Mädler 3800 Toiser (nøjagtig en geogr. Miil); Maanens Tværmaal 454, Jordens 1718 geogr. Miilt hvoraf folger for Maanen 455, for Jorden 43 (S. 332.) med Hensyn til de 6 Hoider, som overstige 3000 Toiser, Beer og Mädler S. 99, 125, 234, 2X2, 330 og 331. 44 (S. 333.) Robert Hooke, Micrograp hia 1667 Obs. LX. p. 242—246. „These seem to me to have been the effects of some motions within the body of the Moon, analogous to our Earthquakes, by the eruption of which, as it has thrown up a brim or ridge round about, higher than the ambient surface of the Moon, so has it left a bole or depression in the middle, propoilionably lower.“ Hooke siger cm sit Forsog med boyling alabaster: at „presently ceasing to boyl, the "whole surface will appear all over covered whit small pits, exactly shap’d like these of the Moon. — The earthy part of the Moon has been undermin’d or heav’d up by eruptions of vapours, and thrown into the same kind of figured holes as the powder of Alabaster. It is not improbable also, that there may be generated, within the body of the Moon , divers such kind of internal fires end heats, as may pro- duce exhalations.“ 45 (S. 333.) Kosmos Bd. II. Anni. S. 109 Note 43. 46 (S. 324.) Beer og Mädler S. 126 Ptolemceus har 24, Alphons og Hipparch have 19 Miils Tværmaal. 47 (S. 334.) En Undtagelse flulle Arzachel eg Herkules gjore. det forste med et Krater paa Tinden, det andet med et Side-Krater. Disse geogncstifl vigtige Punkter fortjene ny Undersøgelse med fuldkomnere Instrumenter (Schröter, selen o topographische Fragmente Th. II. tab. 44 og 68 fig. 23). Om Lavastromme, der hobe sig i dybe Punkter, er hidtil aldrig bleven noget erkjendt. De Straaler, som ud- gaae i 3 Retninger fra Aristoteles, ere Hojdekjccver (Beer og Mädler S. 236). 48 C®. 335.) P. a. St. S. 151; Ara g o i A nn ua i re pour 1842 p. 526. (Samml. ogsaa Immanuel Kant, Schriften der