Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

135 physischen Geographie 1839 S. 393—402.) En lignende Skuffelse som de formeente os synlige vulkanfle Ur-brud i Maanen tilhore, ifolge nyere, grundigere Undersøgelser, de observerede temporaire Forandringer paa Maanens Overflade (Fremstaaelsen af npe Centralbjerge og Kra- tere i Mare Crisium, i Hevelius og Cleomedes). S. Schröter, selenotopogr. Fragm. Th. I. S. 412 -523, Th. H. S. 268 indtil 272. — Det Sporgsmaal, hvilke ver ere de mindste Gsenstande, hvis Høide og Udstrækning ved den nærværende Tilstand af de anvendte Instrumenter, endnu lade sig maale: er vanskeligt at besvare. Efter Dr. Robinsons Beretning over Lord Rosses herlige Speilteleflop er fjender man deri med stor Klarhed Udstrækninger af 2~;0 Fod (80 til 90 yaids). Madler regner, at i hans Dbfervationer endnu Skygger af 3 Sekunder vare maalelige: hvilket, under visse Forudsætninger angaaende Bjergets Beliggenhed og Solstandens Høide vilde tilhore en Bjerghoide af P20 Fod. Men han gjor tillige opmærksom paa, at Skyggen maa have en tilbørlig Brede, for at være synlig og maalelig. Skyggen af den store Cheops's Pyramide, ester dette Monuments Dimensioner (Fladeudstrcekninger), selv i Begyndelsespunktet næppe Vø Secund bred, vilde altsaa være usynlig. (Mädler, i Schuma- chers Jahrbuch für 1841 S. 264.) Arago minder om, at, med en 6000 Ganges Forstørrelse, der forovrigt ikke med forholdsmæssigt Resultat vilde lade sig anvende paa Maanen, vilde Maanebjergene omtrent vise sig for os, som Montblanc med blotte Dine viser sig fra Genser-Soen. 49 (S. 335.) Rillerne ere ikke hyppige, højest 30 Mile lange: undertiden gaffeldeelte (Gassendi), sjelden! aareagtege (Triesnecker); altid lysende; de løbe ikke paa tværs hen over Bjergene og ere kun de flade Landskaber egne; Endepunkterne have intet udmærkende, de blive her hverken smallere etter bredere. Beer og Mad ler S. 131, 225 og 249. 50 (s. 335.) Humboldt, Über das nächtliche Thierleben im Urwalde i Ansichten der Natur (3oie Uogave) Bd.1. S. 334. Laplaces Betragtninger (jeg vilde ikke gjerne kalde dem Forslag) med Hensyn til et perpetuerligt Maaneflin (Ex position du Systeme du Monde 1824 p. 232) have i Memoirerne af Liouville sur un c as particulicr du Probleme des trois corps fundne en Giendrivelse, „Quelques partisans des causes finales“, siger Laplace, „out imaginé que la lune a été donnée å la terre pour l’éclairer pen- dant les nuitsj dans cc cas, la nature n’aurait point al.teint le but qu’elle se serail proposé, puisque nous sornmes souvent privés a la fois de la lumiére du soleil et de celle de la lune. Pour y parvenir, il cut sud'i de meltre å Porigine la lune en opposition avec le soleil dans ie plan meme d’ecliplique, å une distance égale å la centiéine