Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

136 partie de la distance de la terre au soleil, el de donner ä la lune et a la terre des vitesses paralleles et proportiorinelles a leurs distances å eet astre. Alois la lune, sans cesse en opposition au soleil, eüt déciit autour de 1 ui une ellipse semblable ä celle de la terre; ces deux astres se seraient succédé l'un a l’autre sur l’hmizon • et comme å cette distance la lune n’eut point été éclipsee, sa lumiére a ura it cer- tainement remplacé celle du soleil.“ Liouville finder derimod: „que, si la lune avail occupé å l’origine la position pat ticuliéi e que 1 illustre auteur de la Méccmiqite celeste lui assigne, elle n'aurait pu s’y maintenir quo pendant un tems trés court.“ 51 S. 336.) On the transporting power of Tide s s. Sir Henry de la Beche, Geological Manual 1833 p. Ill. 52 (©. 336.) Arago s u r la question de savoir, si la lune e x c r c e sur notre atmosphere une influence appréci- able, i Annuaire pour 1833 p. 157—206. De fornemste Hjem- melsmand ere: Scheibler (Untersuch, über Einfluß des Mon- des auf die Veränderungen im unsere Atmosphäre 1830 S. 20), Flaugergues (tyveaarige Observationer i Viviers; Bibi, universelle. Sciences et Arts T. XL. 1829 p. 265—283, og i Kastners Archiv f. die ges. Naturlehre Bd. XVII. 1829 S. 32—50) og Eisenlohr lPoggend. Annalen der Physik Bd. XXXV. 1835 S. 141 — 160 og 306 — 329). — Sir John Herschel anseer det for sandsynligt, at der paa Maanen hersker en meget hoi Temperatur (langt over Vandets Kogepunkt), da Overfladen i 14 Dage uafbrudt og uformindsket er udsat for Solens Paavirkniiig Maane» maa derfor i Opposition, eller saa Dage derefter, i ringe Grad (in some small digree) bitve en Varmekilde for Jorden; men denne Varme, udstrømmende fra et Legeme, der er langt under et brændende Legemes below the temperature of ignition), vil ikke kunne naae Jordoverfladen, idet den absorberes og forbruges i vor Luftkredscs ovre Lag, hvor den forvandler synlige Skymasser til gjennemsigtig Damp." Ptænomenet af hurtig Skpfordeling as Fuldmaanen ved ikke altfor stærk Skybedækning, betragtes as Sir John Herschel „som en meteorologisk Kseiidsgjerning, der (føjer ban til) er bekræftet as Humboldts egen Erfaring samt ved en meget almindelig Tro iblandt de spanfle Søfarere i de amerikanfle Tropehave.- Tils. I Holsteen hedder det hos Landalmucn, at „Maanen æder Skyerne", og at Skyerne nok ville forsvinde, naar Maanen kommer.-- Ogsaa behoves bet, selv i vort regnrige Land, ikke megen Opmærksomhed for at erkjende, at det regner mindre hyppigt under Maanestins Tid. Jeg har stedse troet, at denne Maanens Jndflpdelse beroede mindre paa nogen egentlig Varme, end paa den chemiske Virkning, som navnlig Sofarende i de tropiste Farvande tillægge Maanens Lys; de ansee dette ikke alene meget skadeligt for Sundheden, men antage tillige, at