Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
137 det i fa are hsi Grad besidder den Egenstab, at fremkalde Forraadnelse navnlig i dyriske Stoffer. Dog ogsaa Maanens, Skyinasserne for- delende Egenstab troer jeg ofte at have erkjeudt uden absolut Forbindelse mev Lyset. maaskee som Folge af den atmosphæriske Ebbe og Flod; thi under Forhold, hvor Atmosphæren meget nær er mættet med Dunster regner det hyppigst paa den Deel af Dagen, Maanen er under Hori- zonten og er det da Torveir naar den omvendt er over samme. Delte iagttager man ogsaa hyppigt med Hensyn til Hroft og To, naar nemlig Lufttemperaturen oscillerer i Nærheden af Nulpunktet; man seer da hyppigt, at det froser paa de Dogntiver, daMaanen er over Horizonten og omvendt Dette viser sig ikke sjeldent endog saa tydeligt, at Foran- dringerne sædvanlig indtræoe en Time før paa hver næstfølgende Dag i Overeensstemmelse med Maanens Opgang. At disse og saadanne Veirforandringer kun sjeldent lade sig tydeligt erkjende længere end omtrent i tre, sjeldnere sire Dage, ligger simpelt hen deri, at Aarsagerne til Forandring i Lustkredsens Forholde ere saa mange og saa betydelige, og saadanne, at de o nførte ikke vel ville kunne vedblive i længere Tid, s r emherskenv e at gjsre sig gjeeldende. S- Sammi. Report o f the fifteenth meeting of the British Association for the advancement of Seien se 1846, notices p. 5; og Outi. p. 261. 53 (S. 33(5.) Beer og Mädler, Beiträge zur phps. Kenntniß des Sonnensystems 1841 S. 113, af Observationer fra 1830 og 1832; Mädler, Astronomie 1819 S. 206. Den første og betydelige Forbedring af den Rotationstid, som Dominicus Cassini havde fundet at være 21 T. 40', var Resultatet af William Herschels moisommelige Observationer (imellem 1777 og 1781), der gave 24 T. 39' 21",7. Kunowskv fandt 1821 21 T. 36^ 10", meget nær som Mädlers Resultat. Cassinis ældste Observation af Notationen af en Marsplet (Delam bre, Hist, de l’Astr mod. T. II. p. 694) synes at være foretaget snart efter Aaret 1670; men i en meget sjcl- den Afhandling: Kern, D i s s. de scintilla t i o n e ste.11 ai um, Wittenb. 168(>, § 8, finder jeg som egentlige Opdagere af Mars- og Jupiters-Rotationen anført: „Salvator Serra og Pater LEgidius Franciscas de Cottignez, Astronom ved Coiiegio Romano.16 51 (S. 336.) Laplace, Expos, du Syst. du Monde p. 36. Schröters meget ufuldkomne Maalningcr af Planeternes Tværmaal gave Mars en Fladtrykthed af Vso- 55 (S. 337.) Beer og Mädler, Beiträge S. HL 56 (S. 337.) Sir John Herschel, Outlines § 510. 57 (S. 337.) Beer og Mädler p. a. S. 117—125. 58 (S. 337.) Mädler i Schum. Astr. Nachr. No. 192. 59 (S. 838.) Kosmos Bd. IH. 280—283. Samml. over Chronologien af de Smaa Planeters Opdagelser S. 279—280 oß 310;