Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

59 som bleve forfærdigede af Constantin Huygens, den store Astronoms Broder, ere af denne, som han udtrykkeligen siger, 26 kun bleven prøvede paa terrestriste Gjenstande. Auzout, som allerede 1663 construerede Kjæmpekikkerter Uden Ror, altsaa uden umiddelbar Forbindelse imellem Objectiv og Ocular, fuldendte et Objectiv, som ved 300 Fods Fokallcengde taalte en 600 Gange Forstørrelse. 27 Den nyttigste Brug af saa- danne paa Master befæstigede Objectiver gjorde Dominicus Cassini imellem Aarene 1671 og 1684 ved de paa hinanden folgende Opdagelser af den 8de, 5te, 4t>e og 3die Saturns- drabant. Han betjente sig af Objectiver, som Borelli, Cam- pani og Hartsoeker havde flebet. De sidste vare af 250 Fods Brændvidde. De af Campani, som under Ludvig den XlV's Negjering vare i største Ny, har jeg under mit mange- aarige Ophold paa Pariser Observatoriet oftere havt i Hænde. Naar man betænker Saturnsdrabanternes ringe Lysstyrke og de Vanskeligheder, saadanne ikkun ved Snore bevægede Appa- rater^^ maatte medfore, saa kan man ikke noksom beundre Observatørernes Duelighed, Mod og Udholdenhed. De Fordele, som man dengang troede alene at kunne opnaae ved kjcempemcessige Længder, ledede, saaledes som det laa ofte steer, store Aander til erentriste Forhaabninger. Auzout troede at maatte gjendrive Hocke, der, for at kunne see Dyr i Maanen,^^ skal have foreslaaet Kikkerter til en Længde af 10000 Fod, altsaa til lidet Under en halv geo- graphifk Miil. Følelsen af den praktiske Ubegvemhed ved optifle Instrumenter af over 100 Fods Fokallængde skaffede efterhaanden ved Newton (efter de af Mersenne og James Gregory fra Aberdeen forudgaaede Bestræbelser) de kortere Reflections - Instrumenter, fornemmelig i England, Indpas. Bradleys og Pounds omhyggelige Sammenligninger af